- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
258

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melsteð, Páll, f. 1812, historisk Forfatter - Meltzer, Frederik, 1779-1855, norsk Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han sig paa ny til Kjøbenhavn, hvor han 2 Aar efter tog
dansk-juridisk Examen. Derefter har han levet i Reykjavik, i en
Aarrække som konstit. Prokurator ved Overretten, men tillige som
Timelærer i Historie ved den lærde Skole. Historie var fra
Ungdommen hans Yndlingsfag, og han har haft megen Indflydelse
blandt sifae Landsmænd ikke blot som vækkende og afholdt Lærer,
men tillige som Forfatter af historiske Oversigtsarbejder til
Skolebrug eller Selvstudium. Mærkes kan hans almindelige
Verdenshistorie («Mannkynssaga», 1864-87, I-IV, uafsluttet) og hans
Nordiske Rigers Historie («Norðurlandasaga», 1891), hvis Sprog og
Fremstilling have vundet almindelig Anerkjendelse. Som
Grundlægger og Medudgiver af forskjellige af de periodiske Blade, der
paa Island repræsentere Avislitteraturen, har han bidraget sit til at
fremme Almensans og Oplysning. Efter Aaret i Forvejen at have
mistet sin 1. Hustru ægtede han 1859 Thora, Datter af Amtmand
Grímur Jónsson (VIII, 548); i Forening med hende har han oprettet
Islands første Kvindeskole (i Reykjavik 1874). Altinget bevilgede
ham 1893 en fast aarlig Understøttelse, da han paa Grund af
svækket Syn opgav sin Skolevirksomhed. – En Brodersøn af M.
er Bogi Thorarensen M., Søn af Præst til Klausturhólar Jón M. og
Steinunn f. Thorarensen. Født 4. Maj 1860 blev han Student fra
Reykjavik Skole 1882 og tog ved Universitetet Magisterkonferens i
Historie 1890. Ansattes 1893 som extraordinær Assistent i
Rigsarkivet. I Sommeren 1893 havde han Sæde i det islandske Alting.
Han har 1891 udgivet en islandsk Anthologi for det 19. Aarhundrede
(«Sýnisbók íslenzkra bókmenta») samt offentliggjort mindre
Afhandlinger af historisk-biografisk Indhold og Artikler om Skolevæsen,
Politik og Samfærdselsforhold.

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. XXXIV, 7 (1892).
Tímarit III (1892).
Sunnanfari II, l (1892).

Kr. Kaalund.


Meltzer, Frederik, 1779-1855, norsk Politiker, var Søn af
den 1815 afdøde Kjøbmand Clamer M. og Henrikke f. Stoltz og
var igjennem sit hele Liv knyttet til sin Fødeby Bergen. Født
29. Sept. 1779 blev han i sin Ungdom sendt udenlands og kom
efter et 2aarigt Ophold i England og Frankrig tilbage til Bergen,
hvor han omkring 1802 nedsatte sig som Kjøbmand paa Tyskebryggen.
I 1816 blev han Bankadministrator, senere Overfiskevejer
og fransk Vicekonsul samt tillige fra 1837 Børskommissær. Hvad
der har gjort ham bekjendt i sit Fædrelands Historie, er især hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free