- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
265

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meursius, Johannes, 1579-1639, Filolog og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den nærmeste Anledning til, at M. kom til at tilbringe den
sidste Del af sit Liv her i Landet, var, at han var kommen i
Forbindelse med den lærde Holger Rosenkrantz, hvis Søn Gunde han
havde undervist i Leiden. 1622 havde H. Rosenkrantz paa en
Rejse i Holland selv besøgt M., der Aaret efter tilegnede ham sin
«Pisistratus». Da Akademiet i Sorø var blevet oprettet 1623, har
Rosenkrantz sikkert talt til sin Ven Kansler Christian Friis til
Kragerup om, at det vilde være en Hæder og Lykke for det nye
Akademi, om det kunde erhverve en saa berømt Videnskabsmand som
M. Nok er det, at der 15. Juli 1624 udgik en kongl. Kaldelse til
ham om at overtage Pladsen som Professor i Historie og
Statsvidenskab ved Akademiet. Tillige blev Posten som kongl. dansk
Historiograf ham tilbudt, vistnok af Hensyn til, at han hidtil havde
været hollandsk Historiograf og, om end dette ikke havde været
hans Hovedhverv, dog som saadan havde udgivet Vilhelm af
Oraniens Historie (1622). – M. erklærede sig vel villig til at modtage
Tilbudet, men maatte dog bede om nogen Udsættelse for at afvikle
sine Forhold i Leiden, hvad ogsaa blev ham indrømmet. Sagen
var vel især den, at han først vilde have et Skrift fuldendt, som
han havde under Hænder, hans «Athenæ Bataviæ», en Beskrivelse
af Staden og Universitetet Leiden, der udkom 1625, forsynet med
en stor Mængde dejlige Kobberstik, særlig Billeder af næsten alle
Leidens lærde Mænd. Skriftet er tilegnet ovennævnte Chr. Friis
og viser, at M. da allerede havde søgt at gjøre sig bekjendt med
dansk Historie og Litteratur. Kort efter begav han sig paa Rejsen
med sin Familie. Over Odense, hvor Holger Rosenkrantz modtog
ham og beholdt ham en Maaneds Tid hos sig, naaede han i Juni
1625 til Sorø.

Det var jo en stor Forandring for M. at komme fra det
blomstrende litterære Liv i Leiden, hvor Disciple fra mange Lande
havde flokkedes om hans Lærestol, til det stille Sorø, hvor
Discipelkredsen var lille, og hvor der kun var faa, der kunde skjønne paa
hans Lærdom. Imidlertid blev der fra flere Sider vist M. saa
megen Opmærksomhed, at han i Breve til sine hollandske Venner
udtalte sig om sit Ophold i Danmark med Tilfredshed. Kun hans
theologiske Kollega, Ditmarskeren Dr. Chr. Matthiæ (ovfr. S. 192),
blev af konfessionelle Grunde ubehagelig imod ham. Men da M.
havde Støtte hos de højeste Myndigheder, maatte Modstanderen
holde inde med sine Angreb. Til Holger Rosenkrantz vedblev M.
at staa i det venligste Forhold. Han var en Vejleder for sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free