- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
272

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, David Amsel, 1753-1813, Handels- og Finansmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del Aar efter dennes Død optog han sin Neveu S. S. Trier i
Firmaet (1793), og hermed grundlagdes saaledes det store Hus Meyer
& Trier. – Huset forvandt let sine Tab ved Kjøbenhavns
Ildebrand 1795, derimod var Situationen alvorligere, da den store
Handelskrise 1799 gik sin Ødelæggelsesgang fra England over Hamborg
til Kjøbenhavn. M. fik da den fortrinlige Idé at foreslaa Dannelsen
af en Komité med Tilladelse til at udstede rentebærende Sedler,
som kunde udlaanes til Kjøbmænd, der vare kjørte fast, mod
Sikkerhed i deres Varelager. Planen om «Komitésedler» vandt
hurtig Tilslutning – og benyttedes ogsaa ved senere Lejlighed med
Held –, og M. selv valgtes ind i Komiteen. Ved denne
Lejlighed traf han formentlig første Gang sammen med Finansminister
Schimmelmann.

M. havde foretaget gjentagne Rejser, der førte ham ind i
større Forhold, end Omgangen i Hjemmet havde vænnet ham til.
Med et stærkt begrænset Syn paa Livet havde han indrettet sig
paa en saa økonomisk Maade, med Mistro og Uvilje over for al
Luxus, at der, trods betydelig Velgjørenhed, kom et Gjerrighedens
og Særhedens Præg over ham. Hans store finansielle Stilling og
Indflydelse gjorde ham haardnakket i hans Bornerthed. Men
Rejserne og Forbindelsen med det offentlige ved Aarhundredeskiftet
skabte for saa vidt en Forandring i disse Forhold, som hans
Interesser førtes i videre Retning, og da Krigsaarene i Aarhundredets
Begyndelse viste Staternes vanskelige Stilling under den stigende
Finansnød, bragtes han til ivrig at sysle ogsaa med sit Fædrelands
Forhold paa dette Omraade, og snart udformede hans Anskuelser
her sig paa bestemtere Maade.

I Aaret 1806 udarbejdede M. en Plan, hvori han fremsatte sine
alvorlige Betænkeligheder over for den Maade, Landets Finansvæsen
styredes paa, navnlig den uafbrudte Udstedelse af ufunderede Sedler.
Han angreb med Iver den Luxus, som den Gang herskede, og han
vilde skaffe Regeringen Midler til Sedlernes Fundering ved
Paalæggelse af en aarlig Skat af 5 pCt. af alt i Landet værende
Sølvtøj. Skatten kunde dog undgaas, naar man indleverede alt
undværligt Sølvtøj til Speciesbanken, der til Gjengjæld skulde give
4 Procents Obligationer, som langsomt amortiseredes. Med Hensyn
til denne Plan bør det erindres, at Tvangslaan o. l. vare
almindeligere i tidligere Tider end nu, og at Revolutions- og
Napoleonstiden mange Steder var de voldsomme Forholdsreglers Tid, ogsaa
over for private Rettigheder. M.s Plan var imidlertid i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free