- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
275

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, David Amsel, 1753-1813, Handels- og Finansmand - Meyer, Deodatus Fredericus Sextus, f. 1834, Officer, Brandinspektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

barnløst. Da M. døde, var allerede «den litterære Jødefejde»
begyndt, i sit Ophav her hjemme ikke lidet paavirket af Misstemningen
mod den Meyerske Indflydelse. Vreden over denne spores endnu i
den Polemik, der samfulde 40 Aar efter opstod mellem M. L.
Nathanson og A. S. Ørsted om hin Periode af vort offentlige Liv. -
M. var et utvivlsomt betydeligt Finanstalent med en efterhaanden
erhvervet stor Almensans, men med følelig Mangel paa
Almendannelse, med mange rigtige Ideer – rigtigere, end hans Samtid
vidste af og forstod at vurdere –, men ikke tilstrækkelig skolede,
en loyal og patriotisk Kongens Tjener, men uden Betingelser for
at indtage en ledende Stilling i offentlige Forhold. Efter M.s Død
knyttedes hans Navn til mangfoldige offentlige Formaal gjennem
den Fundats, hans Exekutorer udarbejdede. I Fundatsen (kongl.
Konfirmation 20. Dec. 1822) disponeredes der over o. 300000 Rbdl.
Sølv, hvoraf noget over 200000 Kr. kom kjøbenhavnsk jødisk
Skole- og Fattigvæsen til gode, henved 400000 Kr. en tredive af
Hovedstadens og Landets Institutioner for Videnskab, Kunst, Skolevæsen
og Sygepleje m. m.

Huset M. og Trier fortsattes 7 Aar efter M.s Død. Dets
Rigdom ansaas for uhyre, men Spekulationer og de stedse
ulykkeligere Konjunkturer medførte dets Ruin i Sommeren 1820 (omtrent
samtidig med det andet af vore største Huse, det Rybergske Firmas
Fald). Dets Passiva udgjorde o. 5 Mill. Kr. Nutidsmøntl
Forretningen søgtes efter nogen Tids Forløb paa ny oparbejdet af de
tidligere Interessenter og under samme Firmanavn, samtidig med
at Kommissærerne arbejdede paa Likvidationen af det gamle Bo
ved Akkorder og Prolongationer osv., men i Aaret 1831 gik Huset
anden Gang fallit og ophørte for stedse.

Nathanson, Hofraad D. A. M.s Levnet (1816).
Samme, Børs-Operationerne og Coursens Gang, fornemmelig fra 1807 til 1814.
Ørsted, Af mit Livs og min Tids Hist. IV.
Rubin, 1807-14.
Samme, Frederik VI’s Tid.

Marcus Rubin.


Meyer, Deodatus Fredericus Sextus, f. 1834, Officer,
Brandinspektør. S. M. blev født i Kjøbenhavn (Frederiksberg) 11. Maj 1834
og er Søn af Kapitajn, Told- og Konsumtionsinspektør i Grenaa
Christian Frederik M. (f. 1785 f 1836) og Maren f. Friis (f. 1796
d. 1874). Han indtraadte i 1848 som Elev paa Landkadetakademiet,
hvorfra han afgik i 1853, da han ansattes ved 7. Infanteribataillon som
Sekondlieutenant med Anciennitet af 1. Nov. 1852. Fra 1857-61
gjennemgik han den kongl. militære Højskole. Ved sin Afgang fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free