- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
278

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Edvard, 1813-80, Journalist - Meyer, Elias, 1763-1809, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skuespil, «Struensée», som han med store Udgifter fik opført – én
Gang. Efter at have tilsat en væsentlig Del af sine Penge vendte
han 1856 tilbage til Kjøbenhavn, var i 2-3 Aar Fotograf, hvorved
han tabte Resten af sin Formue, og blev 1861 Traadhandler, men
udgav desuden 1858-67 et Maanedsskrift, «Folket», og flere
Ugeblade samt en Mængde Romaner, mest saakaldte historiske. Endelig
fik han 1867 Fribolig i en jødisk Stiftelse og døde her i stor
Fattigdom 4. Avg. 1880.

M. havde hverken særlige Aandsgaver eller Kundskaber, men
en vis Forretningsfiffighed og nogen Skrivefærdighed kunne ikke
frakjendes ham. I sin Velmagts Dage var han godgjørende og
hjælpsom, men hans Forfængelighed drev ham til at være Kunstsamler
og føre stort Hus, og han savnede helt Evnen til at forvalte en
Formue og var derfor tit i Pengeforlegenhed. Ogsaa var der fra
første Færd udbredt et komisk Skjær over hans Person og
Virksomhed.

Erslew, Forf. Lex.
Løse Blade af en Journalists Dagbog (1855).
Folket 15. Nov. og 15. Dec. 1859.
Nær og Fjern 15. Avg. 1880.
J. Michaelsen, Fra min Samtid I, 67 ff.
F. Dreier, M. Goldschmidt. Med et Anhang om E. M. og Dyrene (1852).

Emil Elberling.


Meyer, Elias, 1763-1809, Maler, født i Kjøbenhavn, studerede
ved Akademiet, hvor han i 1785 vandt den lille Sølvmedaille. Han
lagde sig særlig efter Landskabs- og Blomstermaleri i Gouache og
har ydet seværdige Ting, om han end mangler Varme og Kraft i
Lysvirkning og Farvegivning. I 1799 gjorde han 2 norske
Landskaber, paa hvilke han ønskede at agreeres af Akademiet; dette
kunde dog ikke ske, da han ikke havde studeret i Udlandet. Han
opnaaede da 1800 af Fonden ad usus publicos Understøttelse til et
Studieophold i Dresden, og efter at være kommen tilbage til
Kjøbenhavn blev han 1801 agreeret og s. A. Medlem af Akademiet
paa et Blomsterstykke og et Landskab, begge i Gouache. Han
var af svageligt Helbred og sad i trange Kaar med Hustru, Cathrine
Charlotte f. Ehrhart, og en Hob Børn; 1803 fik han en aarlig
Understøttelse af Kongens Kasse. Han døde 26. Maj 1809, paa
Solitude paa Nørrebro, af Brystsyge. Et Par af hans bedste
Billeder og en Del Raderinger og Tegninger af ham ere i de
kongelige Samlinger.

Weinwich, Kunstens Hist. i Danm. og Norge S. 201.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

F. J. Meier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:31 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free