Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Ernst, 1797-1861, Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maalet var imidlertid at blive Historiemaler, og M. konkurrerede
i 1819 til den mindre Guldmedaille. Opgaven var «Josef
forestiller sin Fader for Farao», men han vandt ingen Præmie.
Han rejste nu til Minienen, hvorfra han, paa sine Venners
indtrængende Opfordringer, dog vendte tilbage for at konkurrere i
1821. Midt under Udførelsen forlod han den Loge paa Akademiet,
hvori han arbejdede, og tog sit Arbejde med sig. Dermed var
Historiemaleriet opgivet for stedse.
Han vendte nu tilbage til München, og her sluttede han sig
saa fuldstændig til den der blomstrende katholsksindede Malerskole
med Peter Cornelius i Spidsen, at han paa et hængende Haar var
gaaet ganske tabt for Danmark og for den Fremtid, der ventede
ham. Her malede han i 3 Aar Æmner fra den katholske Middelalder,
mest tagne fra tyske Digtere, men udstillede intet af dette i
Danmark. Det var hans Ungdomsven fra Kjøbenhavn H. V. Bissen –
med hvem han kunde tale plattysk –, der rev ham ud af disse
Omgivelser og hele denne tysk-romantiske Tankekreds og førte ham
(1824) med sig til Rom, hvor han, om end Danskerne den Gang
ikke havde skilt sig fra den tyske Kunstnerkreds, dog kom til at
staa i en ny og stadig Forbindelse med den dansk-romerske
Kunstverden, hvori Thorvaldsen den Gang var Sjælen. Han fik snart
Blikket opladt for det Folkeliv, som med saa umiddelbar Friskhed
rørte sig om ham, og blev dettes mere og mere begejstrede
Fortolker i en Stil, som baade fra først af og i sin senere Udvikling
skilte sig fordelagtig fra den gængse tyske og engelske vel kunstig
tillavede Opfattelse.
Et frisk og godmodigt Lune, hvis første Spire opdukker i en
Radering fra o. 1820, forestillende en snurrig, gammel Opvarter ved
Kunstakademiet, parrer sig nu i hans Arbejder dels med den
skjælmske Erotik, som fulgte ham gjennem Livet, dels med en
Fremstillingsmaade, der i Form og Farve ganske anderledes end
før slutter sig til den danske Skole, hvoraf han var udgaaet, og
under hvis Paavirkning han atter var kommet ved Samlivet med
de kjøbenhavnske Kunstnervenner, der efterhaanden kom til Rom.
Tilslutningen til Danmark viser sig ogsaa i, at han, saa snart de
første forberedende Aar vare omme, atter fra 1827 udstiller i
Kjøbenhavn og vedbliver dermed til sin Død, ligesom ogsaa mange
danske slutte sig til den store Kreds, der kjøbte hans Billeder.
«En Brøndscene i Nærheden af et Kapucinerkloster», det første
Billede, han udstillede i Kjøbenhavn (1827), viser Kunstneren omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
