Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Ernst, 1797-1861, Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som paa Billederne i Thorvaldsens Musæum, om end nok saa
heldig i Farven; ved Siden af de karakteristisk opfattede
Haandbevægelser er der dog noget ufrit i Malemaaden, særlig i Ansigterne.
I 1833 kjøbte Prins Christian Frederik «En neapolitansk
Fiskerfamilie» af ham. S. A. vakte han almindelig Opsigt ved «En
offentlig Brevskriver», som oprindelig var malet til Hofraad Hambro.
En Gjentagelse med sit Sidestykke, hvor Skriveren læser et Brev
op, tilhører Thorvaldsens Musæum. Det umaleriske Foredrag i disse
fra Lunets og Opfattelsens Side saa fortrinlige Billeder viger
efterhaanden for en bredere og mere tiltalende Penselføring; saaledes
i «En Fisker, som ser efter Vinden» og «En Dreng føres af sine
Forældre til Klosteret», begge i Thorvaldsens Musæum. Hans
navnkundigste Billede, «Søfolk sætte rejsende i Land paa Capri», hvoraf
et Exemplar tilhørte Godsejer Scavenius (udst. 1837), maatte han
gjentage mange Gange. Det er gjengivet blandt «Billeder af danske
Malere» ved A. Kittendorff; men andre af hans Billeder, f. Ex. «De
2 Venner», den lille Dreng og det store sorte Svin, have i Grunden
større Lune og Indhold i Fortællingen og et friere Foredrag.
Det er nu en rig Fylde af tiltalende Billeder, som udgaar fra
hans flittige Haand. Hele Italiens Folkeliv, solbrændte, nøgne
Fiskere, velnærede Munke og Præster, unge – ganske lidt
forelskede – Abbater og fremfor alt den romerske og neapolitanske
Almues Kvinde, lige fra Barnealderen til den skjælmske Elskerinde
og den lykkelige Moder, glider forbi dens Blik, der har fulgt og
erindrer M.s Udviklingsgang. Kunstneren havde oprindelig et
udmærket Helbred, men ikke alene hans utrættelige Flid, ogsaa en
besynderlig Lyst til kaad Misbrug af Kræfterne virkede nedbrydende
og paaførte ham navnlig stærke Anfald af Gigt og Rheumatisme.
I 1841 maatte han forlade Italien for ved Badestedet Gräfenberg
at forsøge paa at gjenoprette sit Helbred. Han brugte Kuren i
2 Somre og rejste 1843 til Danmark. Kunstakademiet udtalte nu
Ønsket om at optage den fejrede, evropaberømte Kunstner til
Medlem uden for de sædvanlige Regler, da hverken hans Helbred
eller hans korte Ophold tillod ham at udføre et Receptionsarbejde.
I Følge en kongl. Resolution blev han 18. Dec. optaget til Medlem
af Akademiet. I 1844 forlod han atter Danmark, gjennemrejste
Evropa og havnede atter i Rom, indtil Revolutionsurolighederne i
1848 atter fordreve ham, og han tilbragte o. 4 Aar i Tyskland,
Frankrig og Schweits, men kom ikke til Danmark.
Den Gigt (Arthritis), som han led af, tog, som det synes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
