- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
284

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Ernst Heinrich August, 1802-50, Officer - Meyer, Frederik Marquard, 1769-1834, Præst - Meyer, Fritz, 1806-77, Industridrivende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for at drive Fjenden ud af Landsbyen, og under Angrebet paa denne
blev M. ramt af en Kugle i Underlivet. Samme Aften døde han
i Flensborg.

M. var gift 1. (1831) med sin Regimentschef, Generalmajor
C. P. Christensens Datter Frederikke Henriette (f. 23. April 1804
d. 30. Avg. 1834), 2. (1837) med hendes Søsterdatter, Justitsraad,
Branddirektør C. J. Ørums Datter Jacobine Christiane (f. 6. Maj
1817). Den sidstnævnte, som endnu lever, modtog efter Ritmesterens
Død en af Eskadronens samtlige Underofficerer og menige
underskreven Adresse, der paa den smukkeste Maade tolkede den
Højagtelse og Hengivenhed, han havde vundet hos sine undergivne –
Følelser, der i fuldeste Maal deltes af Kammeraterne.

Den dansk-tydske Krig 1848-50, udg. af Generalstaben, III, 1207.

H. W. Harbou.


Meyer, Frederik Marquard, 1769-1834, Præst, blev født
12. Juni 1769 i Flækken Arnæs ved Slien, hvor hans Fader, Friedr.
M. (f 1806), var Præst. 1788 kom han til Universitetet i Kiel; blev
«examineret i Glückstadt 1792 og drog derefter til Paris, hvor han
var Huslærer i det Lucknerske Hus. Han gjennemlevede saaledes
paa nært Hold Terrorismens Dage og var ikke alene Medlem, men
begejstret Taler i Jacobinerklubben. Dette forhindrede ham dog
ikke i 1796 at modtage en Kaldelse til Præst i Siversted i
Flensborg Provsti. 1801 forflyttedes han til Adsbøl i Sundeved og 1806
til Hagenbjærg paa Als. Her døde han 6. Dec. 1834. M. var en
Mand af mange Kundskaber, men egnede sig kun lidet til at
beklæde Præsteembede. Hans livlige Aand gjorde ham meget søgt
af Hoffet paa Augustenborg, skjønt hans bidende Spot hverken
skaanede høj eller lav. Det var ham, der ved et Avertissement i
«Altonaer-Mercur» aabnede Felttoget mod de Harmsske Theses 1817;
men i øvrigt har han kun ladet trykke enkelte Smaadigte og et
Par Lejlighedsskrifter af historisk og politisk Art.

J. G. Rist, Lebenserinnerungen II, 260.
Wit v. Dörring, Mein Jugendleben u. meine Reisen S. 6 ff.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. eft. Reform., 2. Udg., II, 404 f.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. Jantzen.


Meyer, Fritz, 1806-77, Industridrivende, er født 30. Okt. 1806
i Aalborg, hvor hans Fader, Friderich Wilhelm M. (f. 24. Dec. 1774
d. 30. Avg. 1844), drev en stor Blikkenslagerforretning. Han var
1802 indvandret fra Hamborg og tilhørte en udmærket dygtig Slægt,
der i over 100 Aar stadig havde drevet Blikkenslageri i Tyskland;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free