- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
301

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyercrone, Henning, 1645-1707, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark var bundet ved sine Traktater med Frankrigs Modstandere,
og om end M. fik Ordre til at erklære, at de ikke vare alvorlig
mente, og at man altid kunde finde paa Udflugter for at undgaa
at opfylde dem, saa maatte han dog paa den anden Side hverken
love Bistand eller Nevtralitet i Krigen. Han skulde se at opnaa
Subsidier og i øvrigt trække Tiden ud, indtil man i Danmark blev
klar over, til hvem man vilde slutte sig. Det var Meningen, at
Sverige ogsaa skulde optages i et eventuelt dansk-fransk Forbund,
men de Forhandlinger, der i den Anledning førtes mellem Danmark
og Sverige, førte ikke til noget Resultat, og da Frankrig
satte mere Pris paa Sveriges aktive Bistand end paa Danmarks
usikre Løfter, afbrødes Forhandlingerne med M., der derefter i
Slutningen af 1675 sendtes som Gesandt til Haag. Han deltog i
de følgende Aar ivrig i Fredsforhandlingerne i Nimwegen og førte
ved Siden af ogsaa hemmelige Forhandlinger med den franske
Gesandt d’Avaux. Da Holland og Kejseren havde sluttet Fred med
Frankrig, og Brandenborg sendte en Gesandt til Paris for at
underhandle om Fred, sendte den danske Regering, der var bange for
at komme til at staa helt alene over for Frankrig og Sverige, i
Foraaret 1679 M. til Paris for at indlede direkte Fredsunderhandlinger
med Frankrig. Disse Forhandlinger, der førtes jævnsides med
Fredsforhandlingerne i Lund, vare yderst pinlige for M. Han
maatte gjøre den ene Indrømmelse efter den anden og til sidst
slutte Freden paa de af Ludvig XIV foreskrevne Betingelser. M.
var sikkert uden Skyld i Forhandlingernes uheldige Udfald, men
fik ikke desto mindre adskillige Ubehageligheder deraf. Han
beskyldtes for at have indladt sig i Intriger med d’Avaux i Holland
og for under Forhandlingerne i Paris at have været uforsigtig i
sin Omgang med de franske Diplomater og ladet dem gjennemlæse
sine Relationer, inden han afsendte dem. Følgen heraf blev,
at M. aldeles pludselig kaldtes tilbage fra Frankrig i Dec. 1679
paa en Maade, der tydelig viste, at han var falden i Unaade. Han
fik Ordre til at begive sig til Holland for at aflægge Regnskab for
de af ham oppebaarne Subsidier. Kort efter kaldtes han tilbage
til Kjøbenhavn og fik Befaling til at indgive en skriftlig
Redegjørelse for sine Forhandlinger i Holland og Paris.

Denne Redegjørelse har sikkert renset ham for de fremsatte
Beskyldninger, i alt Fald udnævntes han 1681 paa ny til Gesandt
i Paris og beholdt nu denne betydelige og indflydelsesrige Stilling
lige til 1706. Han erhvervede sig i den franske Hovedstad stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free