Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Meza, Christian Julius, 1792-1865, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Krigen overtog M. paa ny sin Post som Artillerigeneral
(1851-56), var 1856-58 Generalinspektør over Artilleriet, blev
Præses i Krigsministeriets raadgivende Komité og Formand i
Befæstningskommissionen af 1855, hvis fortrinlige Betænkning ikke
mindst skyldes ham. 1858 blev han kommanderende General i
Nørrejylland, Fyn og Slesvig og førte som saadan Kommandoen
under Troppesamlingerne ved Flensborg 1859 og ved Danevirke
1862. Vel blev han i Sept. 1863 kommanderende General paa
Sjælland, men allerede 25. Dec. s. A. blev han udnævnt til
Overgeneral trods sine 72 Aar og sit noget svækkede Helbred.
Udnævnelsen blev hilset med Glæde saa vel fra Hærens som fra
Befolkningens Side. I Jan. 1864 indtraf han ved Hæren i
Danevirkestillingen; han kjendte den nøje, thi den var anlagt under hans
Øjne, men derfor vidste han ogsaa god Besked med dens Mangler
og havde i den fra Befæstningskommissionen 1857 indsendte
Betænkning udtrykkelig udtalt, at Stillingen ikke kunde bruges om
Vinteren. Men nu var det Vinter, og det endog en ualmindelig
stræng Vinter, og derfor havde det i militær Henseende været
rigtigere, om Hæren aldrig havde besat den, men fra Begyndelsen
af havde opstillet sig i Flankestillingerne. Men det vilde Ministeriet
af politiske Hensyn ikke gaa ind paa, fordi der var bibragt
Befolkningen den Tro, at det var ved Danevirke, Hovedslaget skulde
staa. Monrad var endog af den Formening, at man burde ofre
en Tredjedel af Hæren, inden man forlod Stillingen, en Tanke,
som dog ikke var kommen til Orde i den under 13. Jan. af
Regeringen givne Instrux for Stillingens Forsvar, hvori det hed, «at
det i hvert enkelt Tilfælde bliver den kommanderende Generals
Sag at fatte Beslutning om, hvor vidt Stillingens Forsvar skal drives»,
... og «at Kampen i Stillingen ikke tør føres saa vidt, at Hærens
Tilværelse som Hær kompromitteres».
Næppe var derfor Krigen begyndt (1. Febr.) og havde Fjenden
opstillet sig foran Stillingen, førend M. ansaa det for rigtigst at
forlade den, og han vilde sikkert have fattet denne Beslutning paa
eget Ansvar, hvis ikke Opinionen hos Befolkningen havde været
saa stærk i modsat Retning. Derfor fandt han det rigtigst at
støtte sig til et Krigsraad, der blev afholdt 4. Febr. om Aftenen.
Kun ét Medlem, General Lüttichau (X, 565), vilde ikke stemme for
Rømningen, uagtet han erklærede sig ude af Stand til at
modbevise de Grunde, som M. og hans Stabschef, Oberst H. A. T.
Kauffmann (IX, 105), anførte for Rømningen. Denne blev udført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
