- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
309

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Meza, Christian Julius, 1792-1865, Officer - de Meza, Christian Julius Frederik, 1727-1800, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han havde maattet gjøre den Erfaring, at det Folk, der havde set
op til ham med Beundring og Taknemmelighed, da han vendte
tilbage fra den 1. slesvigske Krig, i 1864 glemte alt, hvad det
skyldte ham, fordi han havde Mod til at tage og udføre en
Beslutning, der stred mod Folkets Ønsker, men som var til Gavn for
Fædrelandet. Graven har længe dækket M.s Støv, men først nu
er man ble ven villig til at skjænke den døde den Retfærdighed,
som man nægtede den levende.

Dansk milit. Tidsskr. 1865.
Den dansk-tyske Krig 1864, udg. af Generalstaben.
J. Nørregaard, Tre Hovedpersoner og Hovedbegivenheder i 1864 (1884).
Vort Forsvar Nr. 212 A. 281 f.

P. N. Nieuwenhuis.


de Meza, Christian Julius Frederik, 1727-1800, Læge,
fødtes i Amsterdam 4. Sept. 1727 som en Søn af portugisisk
Rabbiner Abraham de M. og Rachel Cahanet f. de Lara og bar indtil
sin Daab (1783) Fornavnet Salomon, først alene, senere tillige
Theophilus. I sit 13. Aar begyndte han at studere Medicin under
Vejledning af sin Farbroder David de M., en anset Læge i Amsterdam.
Ved Universitetet i Utrecht fuldendte han sine Studier og erholdt
her 1749 den medicinske Doktorgrad. Efter at have suppleret sin
Uddannelse i Harderwijk og i nogen Tid opholdt sig i Hamborg
kom han 1753 til Kjøbenhavn, hvor han antog Fornavnet Theophilus
og, efter at have legitimeret sig ved det medicinske Fakultet,
begyndte at praktisere, i det han samtidig gjorde sig bekjendt ved
sin smukke Sangstemme, som han lod høre i den nye Synagoge.
I den følgende Tid optraadte han som latinsk lægevidenskabelig
Forfatter med nogle Smaaskrifter, men mest bekjendt blev han ved
et lille fransk hygiejnisk Skrift: «De l’éducation des enfans tant
physique que morale» (1769), hvori han efter fremmede Forbilleder
og i Tidens Aand giver livlig Belæring om dette vigtige
Spørgsmaal; men hans Fremstilling blev af Kritikken betegnet som løs
og nær strejfende det lascive, hvad unægtelig var Tilfældet.
Imidlertid erhvervede han sig dog i det hele en vis Anseelse for
Lærdom, hvorom det ogsaa vidner, at han strax efter det
medicinske Selskabs Stiftelse i 1772 blev optagen som Medlem af dette,
der da endnu ikke var «kongeligt». Til Selskabets Skrifter ydede
han i den følgende Tid adskillige Bidrag, ligesom han ogsaa
vedblev at være litterært virksom paa anden Maade. Men i saa
Henseende var han dog fremdeles mindre heldig. Hans største
Skrift, «Tentamen historiæ medicæ» (I-II, 1795), blev ikke uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free