Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michelsen, Andreas Ludvig Jakob, 1801-81, Historiker og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Kjøbenhavn fandt M., som fra Barndommen dansktalende
Nordslesviger, sig snart til rette; han kom i nøje Forbindelse med
danske Videnskabsmænd, fremfor alle med Chr. Molbech, og
optoges i det kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og
Sprog, det islandske Litteraturselskab og det norske Videnskabernes
Selskab. Molbech affattede og udgav en ret udførlig
historisk-topografisk Rejsebeskrivelse fra Jylland i Sommeren 1829 i Form af et
Brev til M. og udtaler ved denne Lejlighed: «Jeg tror, uagtet vort
Samliv hverken er meget hyppigt eller mange Aar gammelt, at De
kjender mig bedre og nøjere end mange andre, med hvem
Selskabslivets Forhold i en meget længere Tid har sat mig i nærmere
Berøring». Efterhaanden samlede M.s Interesser sig mere og mere
om de rent historiske Forhold; han anlagde betydelige Samlinger
af Afskrifter til Hertugdømmernes Historie og offentliggjorde alt nu
værdifulde Afhandlinger, især til Oplysning af Strandfrisernes og
Ditmarskernes ældre Samfundsforhold. 1829 blev M. Dahlmanns
Efterfølger som Professor i Historie ved Universitetet i Kiel, og
han udfoldede fra nu af en særdeles rig Virksomhed til Oplysning
af Hertugdømmernes Historie, særlig ved Udgivelsen af Aktstykker
fra Middelalderen. 1833 gav han Stødet til Dannelsen af en
historisk Forening, og han blev dens første Sekretær og Udgiver af
dens Tidsskrift, indtil han 1842 udnævntes til Professor i Stats- og
Folkeret i Jena. Her steg han i Aarenes Løb til Gehejmejustitsraad
og Medlem af Overappellationsretten og udfoldede en rig
Forfattervirksomhed i tysk Historie og Lovkyndighed. 1862 blev
han Bestyrer («erster Vorstand») af det germaniske Musæum i
Nürnberg, men vendte Aaret efter tilbage til sit snævrere Fædreland
for ikke mere at forlade det.
Alt tidlig havde M. med stor Energi sluttet sig til de politiske
Bevægelser her hjemme. Man mindedes i Hovedstaden hans ivrige
konstitutionelle Debatter i Læseselskabet «Athenæum» og den
Kraft, hvormed han over for Indvendingerne med Hensyn til
Kongens Stilling under en fri Forfatning forsikrede, at «Kongen skal
sove». I 1830 var han i Følge med Uwe Lornsen, da denne tog
her fra til Kiel for at rejse Forfatningsspørgsmaalet, og i den
følgende Tid optraadte M. som Talsmand for de uadelige Stænders,
særlig Bondestandens, historiske Ret til Deltagelse i det offentlige
Liv. Det blev dog især Arvefølgen i Hertugdømmerne, som nogle
Aar senere sysselsatte ham og uafbrudt optog hans Interesser, selv
efter at han havde forladt Kiel. Han blev Augustenborgernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
