- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
328

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikkelsen, Hans, -1532, Borgmester, Christian II's Raad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H. M. indskudt en Fortale, hvori han foruden heftige Angreb paa
den katholske Præstestand skildrede Christian II som den ved
Evangeliet blødgjorte Fyrste, der angrede sin forrige Færd, og
bebrejdede sine Landsmænd, at de havde fordrevet ham. Da H. M.
derpaa 1525 i Danmark tillige lod udsprede en af ham selv besørget
Udgave af et i Christian II’s Navn til den dantzigske Borgmester
Johan Wendeland skikket Brev, hvori Kongen ligeledes skildredes
som den omvendte Fyrste og gik ind paa Wendelands Plan om
ved en luthersk-demokratisk Rejsning i Hansestæderne at søge at
bane Vejen for Kongens Restitution, vaktes Forbitrelsen atter
stærkt mod H. M. i Danmark. I Dec. 1526 forfattede Poul
Helgesen sit «Svar til H. M.», hvori han paa det hvasseste tog fat baade
paa H. M. selv, dennes Fortale og hele Oversættelsen af
Testamentet, der som et første Forsøg ogsaa i sproglig Henseende var
meget mangelfuldt. Samtidig fængsledes H. M.s Hustru og Datter
Margrethe og udvistes til sidst af Landet, medens Nicolaus Leysener
i 2 Aar holdtes i Fængsel som Forræder og kun undgik Døden
ved Hertug Christian (III)s Forbøn og derpaa begav sig til
Nederlandene. Paa Herredagen i Odense 1527 forbødes desuden «H. M.s.
Bøger». Alt Godset blev atter konfiskeret, og hele Familien, med
Undtagelse af Martin Bussart, der havde sluttet sig til Frederik I,
samledes i Lier, hvor H. M. havde Ophold som Kong Christians
Raad og Hofmester.

Den store, endnu til Dels opbevarede Brevvexling, som H. M.
i disse Aar, navnlig medens Christian II 1526-28 opholdt sig i
Tyskland, førte med denne, viser til fulde, hvor stor Pris Christian II
satte paa ham. Intet Foretagende af Vigtighed blev iværksat, uden
at hans Raad indhentedes, men det fulgtes rigtignok ikke altid.
H. M. viser i denne Brevvexling stadig sin store Hengivenhed for
Kongens Sag og sin retskafne og hæderlige Karakter. Hans Raad
ere i Regelen besindige, og ofte fraraader han vovelige Foretagender
eller overilede Planer. Han havde desuden en stærk Følelse af
det mislige i Christian II’s Lyst til at betro sig til æventyrlige
Existenser, der kun søgte egen Fordel. Den Sparsommelighed,
som H. M. maatte udvise som Styrer af Kongens fortvivlede
Pengeforhold, vakte megen Uvilje imod ham hos mange af Kongens
Mænd. Dertil kom, at han var ilde set ved Hoffet i Briissel, hvor
man ansaa hans «nye Lov» som Hovedaarsagen til Kongens
Fordrivelse, og hvor hans trofaste Vedhængen ved Luthers Lære, hvorom
ogsaa flere af ham forfattede religiøse skriftlige Opsatser bære Vidne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free