- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
332

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikkelsen, Hans, 1578-1651, Biskop - Mikkelsen, Henrik, 1580-1646, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han tiltraadt disse Stillinger, før han 17. Febr. 1616 beskikkedes til
kongl. Hofprædikant, hvorpaa han 27. April s. A. kreeredes til.
Dr. theol. Da Biskoppen i Fyns Stift, ovennævnte M. Hans
Knudsen Veile, i Juni 1616 var bleven afsat paa Grund af sin Hælden
til Kalvinismen, faldt Valget paa H. M. til at blive hans Eftermand,
og 28. Juli s. A. indviedes han i St. Knuds Kirke af Biskop Iver
Hemmet fra Ribe.

I over 34 Aar forestod H. M. det udstrakte Stift, den Gang
ogsaa omfattende Als samt Laaland og Falster, med stor og altid
urokket Anseelse. I alle betydeligere kirkelige Afgjørelser fra hin
Tid havde han sin Part. Hans Personlighed var præget af
Klogskab, Arbejdsomhed og Kraft, forbunden med en konservativ
Besindighed, der lod ham sky enhver Yderlighed. Blandt Adelen
stod han i megen Anseelse, hvorfor han ofte kaldtes til at udføre
kirkelige Handlinger for Medlemmer af denne Stand. Der haves
ikke mindre end 37 store trykte Ligprædikener fra hans Haand.
Da han plejede at oppebære store Honorarer for slige Forretninger,
blev han efterhaanden en rig Mand, der kunde opbygge smukke
Præstegaarde for sine Sønner og desuden efterlade en betydelig
Formue. Han døde 25. Marts 1651 uden forudgaaende Sygdom. –
Kort efter, at han var bleven Biskop, havde han ægtet Catharina
Henriksdatter (d. 1655), en hamborgsk Jomfru fra Fru Ellen Marsvins
Hus, med hvem han havde 4 Børn. Sønnerne fik alle gode
Ansættelser i Faderens Stift. – Blandt H. M.s litterære Frembringelser
ere hans haandskrevne Dagbøger nu af størst Interesse for os (trykte
i «Saml. t. Fyns Hist. og Topogr.» V-VII).

Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I.
Kirkehist. Saml. 2. R. VI; 3. R, V-VI.

H. F. Rørdam.


Mikkelsen, Henrik, 1580-1646, Præst, var født i Haderslev,
hvor hans Fader, Mikkel Henriksen Tisdorph, da var Kantor, senere
Præst i Roager (d. 1598). M. H. tog 1607 Magistergraden i
Kjøbenhavn og blev s. A. Konrektor ved Haderslev Skole. Der fra kaldtes
han 1617 til Sognepræst ved St. Hans Kirke i Odense. Her havde
han mange Stridigheder, navnlig efter at han 1630 tillige var bleven
Hospitalsforstander. Da Sagen mod Mystikeren Hartvig Lehmann
(X, 360) 1635 førtes for det akademiske Konsistorium, var H. M.
den beskikkede Aktor imod ham. S. A. blev han Præst i
Haderslev og Provst i det tilhørende Distrikt. «Her afskaffede han det
kjære tyske Sprog og forrettede alle Ting paa Dansk, men var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free