- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
342

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moe, Carl Julius, f. 1848, Præst - Mogens, s. Magnus - Mogensen, Hans, 1525-95, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Helligdage»). Ved Skarphed i sin Optræden har han nogle Gange i
særlig Grad henledet Opmærksomheden paa sig, saaledes ved den
Ligtale, han holdt over de i Nov. 1893 forulykkede Fiskere fra
Harboøre, ligesom ogsaa (Okt. 1894) ved en Udtalelse i Vamdrup
Kirke, der affødte en Indsigelse og en Retssag, som fik det Udfald,
at M. ved Højesterets Dom blev idømt en Bøde. Hans Hustru
er Thalia Frederikke f. Michelsen (f. 29. Marts 1845), Datter af
Lærer i Præstø, Cand. theol. G. C. M.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S.178.
Indre Missions Tid. 31. Dec. 1893.
Dagbladet 8., 13. og 19. Dec. 1893.
L. Nyegaard, Evangeliet med Evangeliets Alvor, et Indlæg i Harboøresagen (1894). Berlingske Tid. 12. og 13. Okt. l896.

F. Schousboe.


Mogens, s. Magnus.


Mogensen, Hans, 1525-95, Biskop.
Født i Kjøbenhavn blev han Student i 1544, tog Bakkalavrgraden det følgende Aar,
tilbragte derefter en længere Tid paa en Studierejse i Tyskland
og Frankrig og blev efter Tilbagekomsten til Danmark i 1558
kreeret til Magister ved Kjøbenhavns Universitet og s. A. udnævnt
til Professor Pædagogicus. Dette Embede ombyttede han i 1559
med Professoratet i Græsk, fik i 1564 et Kanonikat i Roskilde og
valgtes i 1566 til Dekan i det filosofiske Fakultet. Om hans
Dygtighed og Virksomhed i Egenskab af Universitetslærer haves ingen
nævneværdig Efterretning. I 1563 ses Niels Hemmingsen at have
optraadt mod ham og beskyldt ham for at have gjort sig skyldig
i Løgn og andre Synder og krænket det hele Universitet, en
Beskyldning, der ikke synes at have hvilet paa stærke Grunde. Efter
at have taget Afsked som Professor i 1567 og derpaa virket som
Sognepræst i et Landskald i Skaane blev han i Avg. 1578
udnævnt til Medhjælper hos og Efterfølger af den gamle og affældige
Biskop Hans Gaas i Throndhjem (V, 504), en Stilling, hvortil
Professorerne ved Universitetet havde anbefalet ham som en lærd,
forstandig og dygtig gejstlig. Men før H. M. havde forladt
Danmark, var Biskop Gaas afgaaet ved Døden, saa han da lige fra
først af kom til at overtage Bispeembedet med alle dets
Rettigheder og Pligter.

H. M. var ved sin Udnævnelse til Biskop i det den Gang
saa store Throndhjems Stift en Mand af svagelig Helbred og liden
Energi; hans Virksomhed i hans nye Stilling blev derfor heller
ikke af nogen synderlig Betydning. Man faar i det hele taget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free