Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech, Christian, 1783-1857, Historiker, Litterærhistoriker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Brug for Ordbogen. Dette ledte M. paa den Tanke at skaffe
sig Materiale til et Dialektlexikon ad en noget lignende Vej, og
han udgav derfor 1811 et lille Skrift: «Om Dialekter eller
Mundarter og Samling af danske Landskabsord». 1808 opfordrede
Universitetsboghandler F. Brummer M. til at besørge en ny Udgave
af Jac. Badens «Dansk orthografisk Ordbog» (1799), hvilket
foranledigede, at han 1813 udgav «Dansk Haandordbog», og s. A., som
denne udkom, foreslog Boghandler J. Deichmann ham at udarbejde
en større dansk Ordbog, hvad han ogsaa var villig til. I de
følgende 10 Aar tilvejebragte M. betydelige Samlinger til Ordbøger
og gjorde endnu flere Forarbejder til Oplysning om Sprogets og
Litteraturens Beskaffenhed i ældre og nyere Tid. Der udkom fra
hans Haand: «Dansk Ordbog» (1828-33; ny Udg. 1854-59);
«Dansk Dialektlexikon» (1833-41); «Dansk Glossarium eller
Ordbog over forældede danske Ord fra 13. til 16. Aarhundrede» (1853-66).
Foruden en Mængde mindre Texter, aftrykte i Tidsskrifter
og Samlinger, udgav han af gammeldanske Sprogmindesmærker:
«Den danske Rimkrønnike 1495» (1825), «Henrik Harpestrengs
danske Lægebog fra det 13. Aarhundrede» (1826), «Den ældste
danske Bibeloversættelse fra 15. Aarhundrede» (1828), «Præsten i
Odense, Hr. Michaels danske Rimværker» (1836).
M. høstede megen Ros, ogsaa fra anset og kompetent Side.
Bredsdorff gav Ordbogen (1833) det Vidnesbyrd, at den
tilfredsstillede billige Fordringer, i det han tillige fremhævede, at dette
maatte siges at være en stor Ros, da den var den første i sit Slags.
Men M. var ogsaa ofte udsat for heftige, undertiden ganske
meningsløse, Angreb. Det var til Skade, at han altid havde for mange Jærn
i Ilden, og at det paa flere Punkter skortede ham paa grundig
Indsigt. I en Avisfejde med Rask 1808 røbede han saa forvirrede
Begreber om Etymologi, at Rask tabte baade Taalmodighed og
Sindsligevægt, hvorfor det hele endte i gjensidig Misstemning
(Lærde Efterretn. 1808, Nr. 4. 15. Kbhvns Skilderi 1808, Nr. 60 ff.
Rasks Saml. Afhandl. I, 12). Kort Tid efter søgte han Undervisning
i Islandsk hos Rask. Udbyttet blev dog kun ringe, og heller ikke
i sit senere Liv erhvervede han sig synderlig Kundskab i dette
Sprog eller i de nordiske Sprogs Historie, saa lidt som han i det
hele naaede til klar Forstaaelse af det nye i Sprogvidenskaben, der
førtes frem ved Rask, Bredsdorff og N. M. Petersen. Han
vedblev til det sidste at lære, at der i de jyske Almuemaal findes
Ejendommeligheder, der vise, at Jyderne oprindelig ikke have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
