Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moldenhawer, Daniel Gotthilf, Bibliothekar, Theolog, 1753(?)-1823
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de videnskabelige Arbejder, hvis Ønskelighed M. den Gang
paapegede, ere senere udførte ved andre, saaledes Udgivelsen af
Christian IV’s Breve og Benyttelsen af Bibliothekets Kilder til
Frederik III’s Historie.
Molbech, D. G. M. som Bibliothekar (1824).
Werlauff, Efterretn. om det st. kgl. Bibliothek, 2. Udg., S. 245 ff.
Erslew, Forf. Lex.
Thiele, Af mit Livs Aarbøger S. 189 ff.
E. Gigas.
– 1780, 3 Aar efter sin Ansættelse i Kiel, begyndte D. G.
Moldenhawer sin theologiske Forfattervirksomhed med Udgivelsen af
en tysk, metrisk Oversættelse af Jobs Bog, der viser, at han ikke
alene i sin Barndom havde gaaet i Skole hos Herder. Paa
Udenlandsrejsen 1782-84 fandt han i Abbediet St. Germain des Prés
i Paris Akterne i den store Proces mod Tempelherrerne, som førte
til Ordenens Opløsning. Ved at udgive disse i tysk Oversættelse
(«Process gegen den Orden der Tempelherren», Hamb. 1792)
indledede M. et Omslag i den ældre Betragtning, som havde fæstet
næsten ubetinget Lid til Anklagerne mod den mægtige Orden.
Andre Frugter af denne og en senere Rejse til Spanien (1786-87)
vare et Par Afhandlinger om Inkvisitionens Oprindelse («Det danske
Videnskab. Selsk. Skrifter», Ny Saml. III) og om de spanske Jøder
(«Det skandinav. Lit.-Selsk. Skrifter» 1806, II) samt forskjellige
Kollationer af Evangelie- og Septuaginta-Haandskrifter, der kom
Videnskaben til gode, de første gjennem A. Birch (II, 280), de
sidste gjennem Englænderen Holmes.
Strax efter sin Hjemkomst 1784 tiltraadte M. Embedet som
theologisk Professor i Kjøbenhavn. I Begyndelsen kunde han ikke
tale dansk, og han lærte aldrig til fulde dette Sprog, hvorfor han
stadig holdt sine Forelæsninger paa Latin. Men Ciceros
Modersmaal blev paa hans Læber et levende Sprog, og de samtidige vare
fulde af Beundring over hans henrivende Veltalenhed paa det
fremmede Maal; «næppe har nogen hørt dens Lige», skrev P. E.
Muller ved hans Død (Lærde Tidender 1823, Nr. 48). Hans
Forelæsninger drejede sig om Dogmatik, Moral, Fortolkning af det
gamle og det nye Testamente. De sidste vare især højt skattede
paa Grund af Foredragets Friskhed og Klarhed, men dybere Aander
som Mynster (Meddelelser om mit Levned S. 66) satte ikke stor
Pris paa M. som Docent. «Han meddelte intet», skriver han,
«uden hvad man lige saa godt kunde finde i de bekjendteste
Haandbøger og Kommentarer.» Heller ikke H. N. Clausen havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
