- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
371

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moller, Johannes, 1661-1725, Skolemand, Litteraturhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forlangte strængt, at de skulde kunne deres Ting. Hvor han opdagede
Spor af videnskabelig Interesse hos de unge, viste han dem venlig
Deltagelse. Rektorens vidt bekjendte Lærdom kastede Glans over
Skolen, og hans utrolige Flid maatte give Ungdommen et godt
Exempel. For øvrigt var han en stille Mand; men naar Samtalen
kom paa litterærhistoriske Æmner, da kom der Liv i ham, saa var
han i sit Element. Hans dybe Religiøsitet, en Arv fra Fædrehuset,
gjorde ham til en Ven af den Spenerske Pietisme; men skjønt han
vogtede sig for enhver offentlig Ytring, der kunde give Retningens
talrige og haarde Modstandere Anledning til Angreb, undgik han
dog ikke Saadanne, da Præsten H. Braker (II, 623) søgte at
fremstille ham for den kirkelige Øvrighed som en farlig Lærer for
Ungdommen.

Allerede 1687 havde M. i et til den lærde Bogsamler Marqvard
Gude (VI, 275) rettet Skrift givet en «Prodromus Cimbriæ litteratæ».
At udføre den her udkastede Plan blev nu hans Livs Hovedopgave;
men den Udførlighed, hvori han havde anlagt Værket, gjorde, at
han ikke lettelig kunde naa til en Afslutning, især da han 1708
pludselig mistede Synet paa det ene Øje, og 2 Fingre paa hans
højre Haand bleve stive af den megen Skriven. Imidlertid fik han
udgivet adskillige andre Skrifter, der til en vis Grad kunne betragtes
som Forarbejder til det større Værk, saasom «Isagoge ad historiam
chersonesi Cimbricæ» (1691) og «Bibliotheca septentrionis eruditi»
(1699). Det sidstnævnte Skrift indeholder bl. a. en ny Udgave af
Alb. Bartholins «Liber de scriptis Danorum, Norvagorum et
Islan-dorum» (I, 549) med mange Tillæg samt af Joh. Scheffers «Svecia
litterata», suppleret og forøget. «Homonymoscopia
historico-philologico-critica» (1697) roses af Gram som et udmærket Vidnesbyrd
om M.s vidtstrakte Lærdom, medens Tyskeren J. F. Reimann har
en Del at udsætte derpaa. 1707 udgav M. sin Velynder D. G.
Morhdfs store efterladte Værk «Polyhistor». En Del mindre Skrifter
og Afhandlinger skulle her ikke nævnes; thi alt dette er kun lidet
at regne mod Hovedværket: «Cimbria litterata». Ved «Cimbria»
forstaar M. den Del af Halvøen, der ligger sønden for Kongeaaen.
Forfatterne fra Hamborg og Lybek ere medtagne og have
selvfølgelig afgivet et stort Kontingent til Værket; Ribe og Kolding
ere ogsaa medregnede. I 3 Rækker har M. behandlet alle ham
bekjendte Forfattere, der ere fødte eller have virket inden for de
nævnte Grænser. Alle deres Skrifter – ogsaa deres efterladte
Haandskrifter – opregnes i stor Fuldstændighed, dertil kommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free