Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710-92, Hofmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indlode sig paa i den Tid. De Handelskompagnier, der opstode,
ansaa det for at være fordelagtigt at have Stormænd i Spidsen for
sig. Fremfor alle maatte da en Mand, der i den Grad som M.
havde Kongens Øre, og som havde hans Indflydelse i Regeringskredsene,
være et ypperligt Præsidentæmne. Han beklædte denne
Stilling baade i det vestindisk-guineiske og det asiatiske Kompagni;
han var endogsaa det sidstnævnte Kompagnis Præsident i 21 Aar
(1750-71). Men uheldigvis kom han netop i sit Forhold til det
asiatiske Kompagni til at vise, at det kunde være misligt for et
Handelsselskab at have en Hofmand til Præsident. Da nemlig det
ny Frederiks Kvarter i Kjøbenhavn blev anlagt (1749), kom den
Tanke frem, at det skulde smykkes med Kongens Statue.
Frederik V var forfængelig nok til at forelske sig i denne Plan, og
ikke blot støttede M. ham heri, men han forstod ogsaa at finde
Penge dertil ved som Præsident i det asiatiske Kompagni at
formaa dette til at paatage sig Bekostningen som en Erkjendtlighed
for de Tjenester, Kongen ved flere Lejligheder havde vist det.
Aktionærerne gik villig ind paa Forslaget; men da Udgifterne,
takket være Snyderier og slet Kontrol, efterhaanden svulmede op
til det monstrøse, blev deres Stemning alt andet end tilfreds. Den
Kulde, de viste M., da han 1771 fratraadte Præsidentstillingen,
hang maaske i ikke ringe Grad sammen hermed.
Medens M. i denne Sag vel meget havde vist sig som
Hofmanden, tilkommer der ham i det hele den Ros, at han i sit
Forhold til Frederik V ærlig og trofast har søgt at gavne denne.
Han har blandt andet aabenbart gjort, hvad han kunde, for at
støtte Kongen imod de Fristelser, som hans sanselige Temperament
og hans svage Karakter udsatte ham for. De Breve fra Kongen
til ham, som vi kjende, ere paa en Maade lidet indholdsrige, de
indeholde kun Udbrud af Frederik V’s Stemninger; men de have
Betydning ved det stærke Indtryk, de give af, at M. mange Gange
hellere har udsat sig for Kongens Heftighed end villet undlade at
holde igjen imod hans Udskejelser. Han har paa dette Omraade
været sin Konges gode Aand. En stor Løn høstede M. unægtelig
ved det trofaste Venskab, som Frederik V nærede for ham, lige
indtil han, saa at sige, udaandede i hans Arme. Han gav denne
Følelse Udtryk, ikke blot ved Æresbevisninger som dem, der
ovenfor ere nævnte, hvortil kan føjes, at M. 1747 fik Ordenen de la
fidelité og 1752 blev Ridder af Elefanten, men særlig derved, at
han efter Dronning Louises Død vilde ægte en Datter af M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
