- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
389

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710-92, Hofmand og Statsmand - Moltke, Adam Gottlob Ditlev Greve, 1765-1843, Godsejer, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom til at foreligge, omfattede de en Paavisning af, hvorvidt
Frederik V havde fulgt en af M. ved hans Tronbestigelse
udarbejdet Plan for hans Styrelse, endvidere en Fremstilling af de
vigtigste Begivenheder under Frederik V’s Regering, nogle Træk
af Underhandlingerne med Rusland om den gottorpske Sag og M.s
egen Selvbiografi. Et Par Aar senere offenliggjordes i det samme
Tidsskrift (4. R. IV) selve M.s ovennævnte Plan for Frederik V’s
Regering. Uagtet M. fuldstændig beherskede det danske Sprog i
Skrift som i Tale, vedblev hans Modersmaal, Tysk, dog at ligge
ham nærmest, og det er ogsaa i dette Sprog, at hans Optegnelser
ere affattede. De have betydelig Værd ved de Oplysninger, de
give om M.s Opfattelse af en Række vigtige Forhold og
Regeringsskridt i Frederik V’s Tid ligesom ogsaa om hans Stilling til denne
Konge. De have den Fortjeneste at være jævnt og naturlig
affattede uden Tilsætning af haarde Domme om andre, endsige af
Bagvaskelser eller af Lyst til at fortælle Skandaler. De vidne
derved til Fordel for deres Forfatters Karakter. Ikke faa Steder
indeholde de ogsaa historisk vigtige Enkeltheder, og de vise, hvor nøje
indviet M. har været i, hvad der skete af Betydning i politisk
Henseende; men uangribelige for Kritikken ere de ingenlunde.
M. har rimeligvis stolet paa sin Hukommelse, da han nedskrev
dem, og den har ikke helt sjælden ganske svigtet ham. Der er
paafaldende Fejl i dem, og det endog paa Punkter, hvor man
mindst skulde have ventet det.

Efter sin første Hustrus Død 1760 ægtede han s. A. Sophie
Hedevig Raben (f. 1732 d. 1802), Datter af Gehejmeraad Fred. R.
Aaret efter sin Mands Død stiftede hun Stamhuset Moltkenborg
for sine Sønner med Greven.

Hist. Tidsskr. 4. R. II og IV.
Langhorn, De danske Moltker S. 27 ff.
Museum 1890, S. 505 ff.

E. Holm.


Moltke, Adam Gottlob Ditlev Greve, 1765-1843, Godsejer,
Forfatter, var en Søn af nedennævnte Generalmajor Chr. Magn.
Fred. Greve M. og født i Odense 15. Jan. 1765. Han studerede
ved flere tyske Universiteter, men især i Kiel, hvor han sluttede
Venskab med B. G. Niebuhr; derefter gjorde han en større Rejse
i Tyskland, til Dels i Selskab med Baggesen. Efter sin Hjemkomst
bosatte han sig paa Godset Noer i Slesvig, som han havde arvet,
men kjøbte senere Niitschau ved Oldeslo. Dette afstod han i 1826
til sin ældste Søn Carl og flyttede med sin øvrige Familie til Lybek,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:19 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free