Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Wilhelm Greve, 1785-1864, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af sit Liv, og hvor han efterhaanden kom til at beklæde de højeste
Stillinger. Han begyndte 1812 som Deputeret i Rentekammeret og
blev 1816 tillige Medlem af Finansdeputationen samt Medlem af
Direktionen for Statsgjælden og den synkende Fond. 2 Aar efter,
i Okt. 1818, arvede han ved Faderens Død Grevskabet Bregentved,
som han siden forøgede ved Kjøbet af Jomfruens Egede og andet
Jordegods. Da han s. A. blev Kurator for Vallø og Vemmetofte
og overtog Bestyrelsen af Grevskabet Knuthenborg for den endnu
umyndige F. M. Knuth, hans Hustrus Brodersøn (IX, 300), havde
han under sin Ledelse et større Komplex af Hartkorn end nogen
anden Godsejer i Landet. Han udnævntes 1831 til Finansminister
(efter Møsting) og blev s. A. Gehejmestatsminister med Rang som
Excellence, hvortil 1836 kom Elefantordenen; Storkorset af Danebrog
havde han baaret siden 1828. Med hans høje Embedsstilling forenedes
Forsædet i flere vigtige Direktioner og Kommissioner, og
1845 udnævntes han til Præsident i Rentekammeret.
I det Statsraad, som bestod under Christian VIII’s Regering,
var Grev M. saaledes et af de mest fremtrædende og indflydelsesrige
Medlemmer, men med Kolleger som Stemann og A. S. Ørsted
har han dog sikkert snarest fulgt end angivet hin Styrelses politiske
Retning. Den Opposition, som rettedes imod denne baade af
liberale og nationale Grunde, havde derfor heller ikke nogen personlig
Adresse til ham; hans store Velvilje og fordomsfrie Elskværdighed
vare kjendte og skattede af alle, og hans Navn var populært
i alle Samfundsklasser. Da den afgjørende Krisis kom i Marts 1848,
maatte Tanken derfor naturlig henledes paa ham som den Mand,
der fremfor nogen kunde, hvis han vilde, bygge Broen mellem den
gamle og den nye Tid. Det var ikke at vente, at Grev M. efter
sin hele Fortid og sine Forbindelser skulde fuldt ud billige de stærke
folkelige Rørelser eller med uforbeholden Tillid stille sig i Spidsen
for dem. Han har sikkert ogsaa haft sine store Betænkeligheder,
men han følte, at Tiden var kommen, hvor det gamle System
maatte vige Pladsen for et nyt, han indsaa, at Fædrelandets højeste
Vel stod paa Spil, og han havde et saa varmt dansk Hjærte, at
han ikke kunde eller vilde unddrage sig det Kald, der lød til ham
baade fra Konge og Folk. Den Tjeneste, som Grev M. herved
viste Danmark og den danske Nation, kan ikke skattes højt nok.
Dette, at den ansete Statsmand, der havde tjent de 2 sidste
Enevoldskonger, stillede sig i Spidsen for et Ministerium, som i sig
havde optaget de mest udprægede Førere for Folkestemningen, gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
