- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
398

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Anton Carl Frederik, 1784-1863, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Moltke, Anton Carl Frederik, 1784-1863, Officer, er født
i Aalborg 8. Maj 1784. Faderen, ovfr. nævnte General Adam Ludv.
M. (d. 1810), sørgede godt for sine Sønner, ikke alene ved en
omhyggelig Opdragelse i Hjemmet, men ogsaa ved i Tide at faa dem
ansat i Hæren. Kun 3 Aar gammel blev M. Fændrik og i sit
10. Aar Sekondlieutenant i Faderens Regiment, 3. jyske, hvor han
stod uafbrudt til 1842, da Regimentet blev til 11. Linjebataillon,
og han blev Generalmajor. Saa lang en Tjenestetid i samme Afdeling
var endog paa hin Tid et Særsyn, skjønt man, for at udvikle
Korpsaanden og bevare Traditionen, rokkede saa lidt som muligt
ved en Officersbesætning. Premierlieutenant 1801, Kapitajn 1804,
Major 1813, Oberstlieutenant 1826, Oberst og Kommandør for Regimentet
1833; end videre Kammerjunker 1802 og Kammerherre 1824.
M. førte i sin Ungdom et ret interessant og bevæget Liv. 1801
opmaalte han Jylland til Brug for Provinsens Inddeling i
Landeværnskredse., 1803 var han Divisionsadjudant ved Armeen i Holsten;
1805 deltog han i Troppesamlingen ved Rensborg; fra 1807-13 laa
han paa Kystvagt paa Laaland; 1808 var han Kommandant i en
Etapelejr ved Præstø for de spanske Soldater, der efter Opstanden
i Roskilde bleve sendte til Holsten. I Begyndelsen af Dec. 1813
kom han til Lybek med en Del af Regimentet – omtrent den
eneste Forstærkning for Auxiliærkorpset efter dets Adskillelse fra
Franskmændene. Mandskabets Udrustning var meget mangelfuld
(trods Vinterkulden gik det i hvide Lærredsbuxer), men Afdelingen
gjorde sin Pligt under Korpsets Tilbagegang. M. deltog i Fægtningen
ved Bornhøved og i den kraftig gjennemførte Kamp ved
Sehested. Efter Ankomsten til Rensborg gjorde M. sig særlig
bemærket ved under et Sammenstød med Fjenden at kræve og hævde
den fra Exercerpladsen tilvante Orden i Geledderne. 1814 rykkede
M. ud for at kæmpe mod Danmarks tidligere Vaabenfælle Frankrig,
men Freden blev sluttet, da han var kommen til Rhinen. 1815
var M. med paa en lignende Marche til Bremen. 1816 fik M.
Garnison i Kjøbenhavn og fra 1820 i Aalborg. I sin Fødeby tilbragte
M. nu 22 rolige Aar. Ved personlig Elskværdighed – en
Arv efter Faderen – gjorde han sig meget afholdt, saa at han,
da han 1842 blev Generalmajor og Kommandør for 3. Infanteribrigade
i Fredericia, optoges som Æresmedlem i Korporationer og
Foreninger i Aalborg. 1845 Kommandør af Danebrog.

Da Freden saa brat blev brudt 1848, have de unge Magthavere
næppe tænkt paa at gjøre M. – Soldaten fra den gamle Skole –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free