Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Carl Greve, 1798-1866, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at sættes paa lige Fod med Ophavsmændene til det
skammeligste Oprør, der nogen Sinde havde fundet Sted i noget som helst
Land, et Oprør, der var blevet forberedt ved de mest uforskammede
Løgne og Bagvaskelser, paabegyndt med det sorteste Forræderi,
fortsat med mageløs Haardnakkethed, Hovmod og Grusomhed og
endt med Nederdrægtighed». Det Udkast til Slesvigs særskilte
Forfatning, som M. forelagde Stænderforsamlingen, var baseret paa
Stænderprincippet og tillagde kun Stænderrepræsentationen en meget
begrænset Myndighed. Til de af Forfatningsudvalget stillede
Ændringsforslag i slesvig-holstensk Aand tog M. intet Hensyn, og
15. Febr. 1854 traadte Forfatningen for Slesvig i Kraft. Men
bekæmpede end M. af yderste Evne den slesvig-holstenske Theori,
saa gjorde han dog faktisk i Forening med den holstenske Minister,
H. Reventlow-Criminil, Slesvig-Holsteinismen en Indrømmelse.
Slesvigs og Holstens særskilte Forfatning havde nemlig indbyrdes den
størst mulige Lighed, medens de stode i den skarpeste Modsætning
til Kongerigets Grundlov. Saaledes fjærnedes Slesvig fra Danmark,
men nærmedes til Holsten. – I Arvefølgesagen indtog M. ligesom
Ministeriet i det hele en af Slesvig-Holsteinismen paavirket
Holdning. Det var hans Overbevisning, at Hensynet til Bevarelsen af
det danske Monarkis Integritet krævede Afskaffelsen af Kongelovens
kognatiske Arvefølge. M. valgte dette Standpunkt, i det han saa hen
til den slesvig-holstenske Paastand om, at kun Mandsstammen kunde
herske i Hertugdømmerne, og at den kvindelige Arvefølge altsaa
ingen Gyldighed kunde have der. Den sidste Statsakt af stor
Betydning, hvortil M.s Navn var knytttet, var Oktroieringen af den
absolutistiske Helstatsforfatning af 26. Juli 1854, der hidførte hele
Ministeriets Afgang 12. Dec. s. A.
Efter Frederik VII’s Død 1863 kom M. atter til at spille en
politisk Rolle. Skjønt han var konservativ Helstatsmand, tilraadede
han dog Christian IX, over for det national-liberale Partis truende
Holdning, at stadfæste den liberale Fællesforfatning for Kongeriget
og Slesvig, den saakaldte Novemberforfatning. Da Ministeriet
Bluhme 11. Juli 1864 afløste Kabinettet Monrad, fik M. Sæde i hint
som Minister uden Portefeuille. Med tungt Hjærte kom han
saaledes, i det han bøjede sig for Nødvendigheden, til at bære
Medansvaret for Fredslutningen i Wien 30. Okt. 1864, ved hvilken
Hertugdømmerne løsreves fra Danmark. M. traadte 5. Juli 1865 ud af
Ministeriet. Han døde 12. April 1866 paa Godset Assiden i
Lifland hos sin Svigersøn Baron Herman Bagge af Boo. – Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
