Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Frederik, 1754-1836, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvid Ridder. Naturligvis havde hans fornemme Byrd stor Del deri,
da det var en Tid, paa hvilken Adelskab gjaldt betydelig ved
Besættelsen af de høje Embeder; men han havde ogsaa ved sin
dygtige og elskværdige Personlighed gjort sig værdig til sit hurtige
Avancement. Et Sted i et Brev til sin Ven Johan Bülow har han
sagt om sig selv: «Oprigtighed og Patriotisme, lidt Enthusiasme
ere Hovedtrækkene i min Karakter.» Det var sande Ord; kun
kunde han snarere have sagt «megen» end «lidt» Enthusiasme. Hans
varme Følelse kom let i Bevægelse, han var en begejstret Sjæl,
saaledes som det traadte frem i hans forskjellige Livsforhold.
Politisk var han ikke blot Enevældens trofaste Mand, saa godt som
nogen i hans Tid; men denne Opfattelse skærpedes ved den
formelige Begejstring, med hvilken han saa op til Kronprinsen.
Vanskelig vil man i hin Tid, da dog Udtrykkene for den royalistiske
Følelse altid vare svulmende og stærke, finde noget varmere end
det Sprog, han i sine Breve fører om Kronprinsen, der for ham
er den «elskede og tilbedte Prins», hvem han beundrer for hans
«faste og uryggelige Karakter», og hvis Omsorg for Land og Folk
han holder af at skildre i Saadanne Ord, at man skulde synes,
det maatte være en ideal Tilværelse at leve under hans
Herskerspir. Men var han end derfor den til det yderste loyale
Embedsmand, saa hørte han tillige til den Kreds af de bedste Mænd her
hjemme fra Slutningen af det 18. Hundredaar, der var begejstret
for aandeligt Opsving i Almindelighed, for Udbredelse af nyttig
Kundskab i alle Retninger og for at fremme alt, hvad der kunde
gavne Samfundet. Det skortede ham derfor ingenlunde paa
Erkjendelsen af, at der kunde trænges til betydelige Reformer, og
om han end havde lettere ved at blive begejstret for en Sag og
tage rask fat paa den end ved sejt udholdende at gjennemføre
den, bragte hans Ønske om at gjøre Gavn ham dog til smukt at
udfylde de Stillinger, han indtog.
Fuld af Virkelyst sluttede han sig varmt til Nordmændene i
den Række Aar, han levede iblandt dem, og han knyttedes oven
i Kjøbet ogsaa ved et personligt Baand til Norge, da han 1786, 32 Aar
gammel, ægtede den i4aarige Margrethe Løvenskiold, en Datter af
den daværende Ejer af Fossum Jærnværk, Kammerherre Herman L.
Paa den Tid, da hans Virksomhed i Christiania begyndte, var vort
Fædrelands Forhold til Gustav III af Sverige meget spændt. Der
var med god Grund stærk Mistanke om, at han havde Planer om
at skille Norge fra Danmark; hans Generalkonsul i Christiania,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
