Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Frederik, 1754-1836, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familien Anker, hvis Medlemmer den Gang ogsaa vare temmelig
upaalidelige, hvad Følelserne for Forbindelsen med Danmark angik,
og han fandt den bekjendteste Mand i Slægten, Bernt Anker,
ligefrem utaalelig; men dette forandredes efterhaanden ganske, og
hans Forhold til den sidstnævnte Rigmand blev saa fortroligt, at
Anker laante ham eller snarere forærede ham 12000 Rdl., et
Tilskud, M. synes stærkt at have trængt til. Han kunde nemlig efter
den standsmæssige Maade, han holdt af at leve paa, ikke komme
ud af det med sine Penge i Christiania, som han kaldte en
Afgrund.
M.s Liv i Christiania blev en kort Tid afbrudt af en
Udenlandsrejse, han foretog sig til Tyskland med sin Familie (1794),
bl. a. for at besøge en ældre Broder, der beklædte et højt
Embede i Hessen-Kassel. Men snart efter sin Hjemkomst sagde han
Farvel til Norge for stedse og flyttede til Kjøbenhavn, da han 25.
Sept. 1795 var bleven udnævnt til 1. Deputeret i General-Toldkammeret
samt Deputeret i Finanskollegiet og Medlem af
Overbankdirektionen, hvortil snart efter (1796) føjedes Stillingen som
Medlem af Direktionen for Postpensionskassen, ligesom der ogsaa
overdroges ham nogle mindre Stillinger. Ved at blive 1. Deputeret
i General-Toldkammeret kom han til at tage Del i Slutningen af
Forhandlingerne om den betydningsfulde nye Toldlov af 1. Febr.
1797; men det varede ikke længe, inden han kaldtes til den
særlig vigtige Plads som Præsident i danske Kancelli (19. Okt. 1799).
Nogle faa Aar efter fik han ogsaa et Præsidium paa et helt andet
Omraade, da han 1803 blev Forstander for det kongl. genealogiske
og heraldiske Selskab (indtil 1810).
M. havde i sin Stilling som Kancellipræsident Lejlighed til at
medvirke ved de vigtige Love og Forhandlinger, der betegne danske
Kancellis Historie i de nærmest følgende Aar; navnlig kan det
fremhæves som et ejendommeligt Træk, at han viste Iver for at faa
Skolevæsenet forbedret ved Indførelsen af Pestalozzis Læremethode;
han var en af de første Regeringsmænd i Evropa, der havde Øje
for denne Methodes Fortrin. Men uheldigvis blev hans Virksomhed
som Kancellipræsident afbrudt ved det bekjendte voldsomme
Sammenstød, der fandt Sted imellem ham og Kancelliets mest begavede
Mand, Christian Colbjørnsen, der som Generalprokurør i en Række
af Aar havde været den ledende Aand i Kollegiet. Om M.s Forhold
til Colbjørnsen og selve det Brud, der fandt Sted imellem dem (1803),
henvises til IV, 34 f. Som det der er fortalt, havde Striden til Følge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
