- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Otto Joachim Greve, 1770-1853, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præsident i Spidsen for det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli og
kom saaledes til at beklæde en af de vigtigste og vanskeligste
Poster i Staten.

Efter det Napoleonske Kejserdømmes Fald og det tyske
Forbunds Grundlæggelse begyndte den slesvig-holstenske Bevægelse
inden for det danske Monarki, og M. var i Kraft af sin Stilling
den, der nærmest var kaldet til at gjøre Front mod hin. Det
slesvig-holstenske Ridderskabs bestandige Deputation optraadte, skjønt
den kun var en privat og økonomisk Korporation, som statsretlig
Repræsentation for Hertugdømmet Holsten. Under Henvisning til
den tyske Forbundsakts 13. Artikel forlangte Deputationen Indførelsen
af en Stænderforfatning for Holsten og krævede denne endog
udvidet til Hertugdømmet Slesvig. Kong Frederik VI gav, i
Overensstemmelse med sin absolutistiske Tænkemaade og den daværende
reaktionære Strømning i Evropa, kun langsomt efter for Fordringen
om en Stænderinstitution. Kravet om Forfatningsfællesskab for de
2 Hertugdømmer afviste han. 19. Avg. 1816 udnævnte Kongen en
af 10 Mænd bestaaende Kommission, der skulde afgive Betænkning
om et kongl. Forfatningsudkast for Holsten. M. var Medlem af
denne Kommission, der først i Juni 1819 blev færdig med sin
Betænkning, som dog ikke kom til at faa nogen praktisk Betydning.
M. skred umiddelbart ind mod den slesvig-holstenske Theori, da
det holstenske Ridderskab i Nov. 1822 henvendte sig med en Klage
til den tyske Forbundsdag. Ridderskabet gjorde i hin ikke blot
Fordring paa, at «den i Virksomhed værende Stænderforfatning for
Holsten» skulde anerkjendes, men at den ogsaa skulde udstrækkes
til Slesvig. I en Skrivelse af 28. Jan. 1823 til Udenrigsminister
Rosenkrantz gjorde M. gjældende, at der hverken fandtes nogen
holstensk Landdag eller noget Forfatningsfællesskab mellem de 2
Hertugdømmer, da dette efter Slesvigs Gjenforening med Danmarks
Krone 1721 var blevet en Umulighed. I det Forbundsdagen i
Frankfurt 27. Nov. 1823 stillede sig paa samme Standpunkt, afviste
den Ridderskabets Klage. Imidlertid havde Frederik VI kort
forinden nedsat en ny Kommission til Udarbejdelse af en ny
Forfatning for Hertugdømmet Holsten, og Forsædet i denne overdroges
M., der 1824 udnævntes til Gehejmestatsminister.

Ligesom han var optraadt mod den slesvig-holstenske Bevægelse,
da denne med Ridderskabet som Ordfører ytrede sig i en
aristokratisk Form, saaledes stillede han sig ogsaa afvisende over for den,
da den af U. J. Lornsen lededes ind i et konstitutionelt Spor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free