- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
432

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Otto Joachim Greve, 1770-1853, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til den holstenske Prælat Grev Rantzau skrev saaledes M. i Nov.
1830, at Kongen aldrig vilde tilstede, at Slesvig erholdt en fælles
Forfatning med Holsten. Personlig udtalte M. sig for en særskilt
Stænderforfatning for hvert af de 2 Hertugdømmer. Ved
Forordningen af 28. Maj 1831 bebudedes Indførelsen af raadgivende
Provinsialstænder i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og 15. Maj
1834 udstedtes selve Forfatningslovene. Men havde M., i det han
stillede sig paa den danske Regerings Standpunkt, hidtil theoretisk
afvist Slesvig-Holsteinismen, saa paatog han sig dog s. A.
Medansvaret for den store Indrømmelse, Frederik VI faktisk gjorde
denne. 15. Maj 1834 indførte nemlig Kongen en fælles Bestyrelse
og en fælles Højesteret for de 2 Hertugdømmer samt en fælles
theologisk og juridisk Embedsexamen for disse. M.s Holdning
over for Slesvig-Holsteinismen led altsaa af den samme Halvhed
som Kongens. Da Christian VIII 1842 udnævnte sin Svoger Prins
Frederik af Augustenborg til Statholder i Hertugdømmerne, i det
Kongen troede, at Slægtskabshensyn skulde bevæge ham til at
bryde med det slesvig-holstenske Program, fraraadede M.
Udnævnelsen. 30. Marts s. A. tog M. Afsked som Kancellipræsident og
Gehejmestatsminister; men hans Tilbagetræden stod ikke, hvad man
længe har antaget, i umiddelbar Forbindelse med Overdragelsen af
Statholderposten til den augustenborgske Prins. Bevæggrunden til
hans Afgang maa søges i tiltagende Svagelighed og Tungsindighed,
af hvilken sidste han havde lidt siden 1824, da han ved et
Vaade-skud paa Jagten dræbte en Bondekarl. M. kom dog endnu et Par
Gange til at virke i Statslivet. Han deltog nemlig 1847 i de
Forhandlinger, Christian VIII indledede om en Forfatning for det
danske Monarki, og han blev overordentligt Medlem af det
Statsraad, Frederik VII i Jan. 1848 gav det Hverv at udarbejde et nyt
Forfatningsudkast for Riget. I begge disse Tilfælde indtog M. et
afgjort konservativt Standpunkt.

M. var 1811 bleven udnævnt til Medlem af Postkassepensionsdirektionen,
og 1813 fik han Sæde i Direktionen for den almindelige
Enkekasse. M. udnævntes 1800 til Kammerherre, blev 1810 Kommandør
af Danebrog, fik 1815 Storkorset og blev 1826 Ridder af Elefanten.
M., der var Ejer af de sjællandske Hovedgaarde Espe (kjøbt 1810)
og Bonderup (kjøbt 1825), døde paa den førstnævnte Gaard 1. Febr.
1853. Han ægtede 1. (17. Juni 1797) Sophie Christiane Sehestedt Juul
(d. 1810), 2. (1816) Sophie Henriette Marie v. Düring (d. 1853). – Paa Espe
var Digteren Poul M. Møller Lærer for Grevens 2 Sønner 1817-18.

Berlingske Tid. 15. Nov. 1895.

A. Thorsøe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:36 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free