- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
437

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Moltzahn (Maltzahn), Johan Lotharius Friederich, 1719-56, Diplomat - Momme, Hans Bagger, 1792-1827, Brygger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Moltzahn (Maltzahn), Johan Lotharius Friederich, 1719-56, Diplomat,
var næstældste Søn af Levin Joachim v. M. paa
Grubenhagen i Meklenborg, hvor han fødtes 13. April 1719. Paa
mødrene Side havde han formaaende Slægt i Danmark, hvor
allerede fra Begyndelsen af det 14. Aarhundrede Medlemmer af hans
Familie vare søgte hen. Han traadte da i dansk Tjeneste, og efter
i nogle Aar at have beklædt en Hofcharge udnævntes han i 1751
til Gesandt i Petersborg. Hvad der til denne Post manglede ham
i diplomatisk Erfaring, erstattede han ved Takt og Iver, dertil var
han en meget smuk Mand, hvad Kejserinde Elisabeth satte stor
Pris paa, og det siges endog, at det kun afhang af ham at nyde
hendes højeste Gunst, men at han frabad sig den. I den gottorpske
Mageskiftesag udrettede han intet. Storfyrstens Stædighed var voxet
som Følge af Lynars mislykkede Forsøg, Storkanslerens gode Vilje
var vel ikke mindre end før, men han vovede ikke at drive paa
Sagen af Frygt for at lægge sig ud med Tronfølgeren, og
Kejserindens Indolens var for stor til, at hun kunde ville udøve noget
Tryk paa Storfyrsten. Kun Storfyrstinden syntes efterhaanden at
blive bedre stemt for Mageskiftet, men det var dog usikkert, om
det hele ikke var Forstillelse for at vinde Storkansleren. Da
Kejserindens Svagelighed truede med et Tronskifte, fordoblede M. sine
Anstrængelser for at bringe det gottorpske Spørgsmaal til en
gunstig Løsning forinden. Derved paadrog han sig en Forkølelse, som
medførte hans Død 31. Dec. 1756. Der har været talt om
Forgiftelse, fremkaldt af forsmaaet Kjærlighed eller af Medbejleres
Skinsyge, men intet i Akterne bestyrker denne Mistanke. Han
var ikke gift.

Maltzahn u. Lisch, Lebensbilder aus dem Geschlechte Maltzahn (Rost. 1871).

P. Vedel.


Momme, Hans Bagger, 1792-1827, Brygger,
er født 10. Maj 1792 og Søn af Præsten i Stovby og Hornum (mellem Vejle og
Horsens) Laurits M. og Eleonore Hedvig f. Bagger. Sammen med
2 Brødre, der studerede, kom han til Kjøbenhavn, hvor han fik
Ansættelse i Matrikkelkontoret. 1823 tog han sin Afsked her fra
med Titelen Kammerassessor. 1812 var han nemlig bleven gift
med Marie Christine Østergaard (f. 11. Maj 1792 d. 5. Febr.1863),
Datter af Kammerraad, Brygger Andr. Chr. Ø. og Margrethe
Sophie f. Kisling, og ved dette Giftermaal bleven Medejer af
Bryggergaarden i Nygade Nr. 3, som han snart helt overtog, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free