Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgerskole, og hans Fremtidsudsigter indskrænkede sig til en Gang
at blive Dreng i Principalens Kjøbmandsbod. Men den daværende
Præst i Byen, Digteren N. Søtoft, var bleven opmærksom paa hans
overordentlige Begavelse, og ved Hjælp af en Indsamling bragtes
et Par Hundrede Daler til Veje, hvorved det blev muligt at sætte
ham i Vordingborg Latinskole. Der kom han i Huset hos
daværende Adjunkt L. Westengaard, der tog ham med sig, da han
1 1/2 Aar efter blev Præst i Pedersborg og der forberedte ham til
Studenterexamen, som han tog 1830 med Udmærkelse, som i det
hele hans akademiske Bane blev saa glimrende som næppe nogen
andens før eller senere, Hans udmærkede Examiner skaffede ham
hurtig Regens og senere Borchs Kollegium. Derved kom han i
nærmere Berøring med andre Studenter, han vandt en trofast Ven
i C. F. Allen, der var hans Kontubernal paa Regensen, og han
kom snart ind i den ovenfor i Artiklen om Hall (VI, 494) omtalte
Kreds af begavede jævnaldrende, der alle senere have spillet en
større eller mindre Rolle i vort offentlige Liv. Men han levede
dog væsentlig med sig selv, og hans forladte Barndom havde
allerede givet hans Væsen det Præg, som det senere beholdt. Han
gav sig ikke hen, og naar han meddelte sig, følte man, at det
mindre var af virkelig Fortrolighed, end fordi hans Tanker behøvede
et Afløb, eller han vilde høre andres Mening. Hans Sind var i
en bestandig Uro og Gjæring, og han kunde pludselig slaa fra en
Stemning over i en modsat. Sine Studier drev han med stor
Energi, theologiske, filosofiske og æsthetiske, og der skulde ikke
let findes nogen, der bedre end han kjendte sin Goethe eller
Shakspeare. Der var et godt Stykke af en Digter i ham, hvad
der senere mægtig bidrog til at gjøre hans Veltalenhed saa rig
og gribende.
I 1836 tog han theologisk Examen, men med en af disse
bratte Vendinger, som hans Liv frembyder ikke faa Exempler paa,
gav han sig til at studere orientalske Sprog, og allerede 1838
forsvarede han sin Afhandling for Magistergraden. I Sept. s. A. rejste
han med Stipendium til Paris, hvor han studerede semitiske Sprog
under Bournouf, Quatremére og Reynaud, der snart bleve opmærksomme
paa denne sjældne Elev. Men heller ikke i Videnskaben
kunde hans urolige Sind slaa sig til Ro, og dertil kom, at han
kort før sin Afrejse var bleven forlovet med Murmester Lüthans’
smukke og begavede Datter Emilie Nathalie. M. var altid meget
modtagelig for kvindelig Elskværdighed, og han, der aldrig havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
