- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
487

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moth, Matthias, o. 1647-1719, Oversekretær, Lexikograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store kongl. Bibliothek. M. var en stor Bogven og samlede et
betydeligt og udsøgt Bibliothek.

M. havde i høj Grad været Kong Christian V’s betroede Mand
og haft en stor Indflydelse paa Statens Styrelse i denne Konges
sidste Leveaar, men med Christian V’s Død var ogsaa hans
politiske Rolle udspillet. Han havde skabt sig mange og mægtige
Modstandere og altid staaet i spændt Forhold til Kronprins Frederik;
dertil kom, at Søsteren, der tidligere havde været ham en stærk
Støtte, nu ganske naturlig kom til at blive det modsatte. Kort
efter Tronskiftet (1699) fik M. sin Afsked og levede nu som
Privatmand til sin Død, 19. Marts 1719, ivrig beskæftiget med Arbejdet
paa sin Ordbog. – M. ægtede 23. Jan. 1676 Kirstine Aagaard,
der døde 6. Febr. 1698.

F. Olsen, Det danske Postvæsen til 1711 S. 135 ff. 189 f.

L. Laursen.

– Som Lexikograf har M. Moth gjort sig fortjent ved sin
Ordbog over det danske Sprog. Han begyndte paa dette Værk
1680, og han arbejdede derpaa med Flid og Udholdenhed til sin
Død. For at faa Medhjælpere lod han, da han var bleven
Oversekretær i det danske Kancelli, udgaa Opfordring til Biskopperne
i Danmark og Norge om blandt de akademisk dannede i deres
Stifter at udsøge Mænd, der vare i Besiddelse af Evner og havde
Interesse for Sagen. En Del af dem, der meldte sig, sendte
værdifulde Bidrag; men Hovedarbejdet hvilede dog stadig paa M. Det
meste samlede, ordnede, udarbejdede og skrev han selv, og han
naaede saa vidt frem, at Ordbogen var saa godt som færdig til
Trykning. Han lod trykke 2, i Indhold og Udstyrelse forskjellige,
smaa Prøver. Men hele det store Værk, 60 Foliobind, gik i
Haandskrift over til hans Arvinger, der 1753 solgte det til Kongen. Det
henstod siden i Gehejmearkivet, til det 1784 afleveredes til det
store kongl. Bibliothek. For senere Ordbøger over dansk Sprog
har M.s Ordbog været en rig og uudtømmelig Kilde.

M.s Ordbog vil ikke blot beskrive Sproget, men ogsaa berige
det. Ved Siden af de almindelig brugte danske Ord og de
tekniske Ord forekommer der derfor Ord fra Almuemaalene, forældede
Ord, norske, færøske, ja endog islandske Ord og endelig
sammensatte og afledte Ord, som M. synes selv at have dannet. Ordet
opføres med latinsk Oversættelse, med Angivelse af Bøjning og
med en paa Dansk affattet Forklaring af dets Brug og Betydning.
Undertiden anføres Ordets Form i Almuemaalene, derimod sjælden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free