Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motzfeldt, Peter, 1777-1854, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var valgt ogsaa af Artillerikorpset, indtraadte han efter
Prinsregentens Bestemmelse i sidstnævnte Egenskab i Forsamlingen. I denne
indtog han en fremtrædende Plads og viste sig som en ivrig
Tilhænger af Christian Frederik og bestemt Modstander af Foreningen
med Sverige, men tillige som en human Personlighed, der ikke
forfulgte Modpartiet med Had og Miskjendelse.
Som Medlem af Konstitutionskomiteen havde han en væsentlig
Del i Grundlovsarbejdet og var i det hele en af Forsamlingens
virksomste Talere og Arbejdere. Ved Grundlovens endelige
Vedtagelse og Kongevalget 17. Maj var M. Forsamlingens Vicepræsident.
Umiddelbart efter dennes Opløsning vendte han tilbage til Bergen.
I denne By herskede der, til Dels under Paavirkning af den
ildfulde Taler Biskop J. N. Brun (III, 149), en høj Stemning. Uden
Kjendskab til Rigets ydre politiske Stilling, fremfor alt uden
Forstaaelse af Stormagternes Holdning, drev Brun Bergenserne til at
holde fast ved Christian Frederiks Kongedømme og fik endog
istandbragt et Slags Plebiscit for, at Kongen ikke maatte løses fra
sin Ed. Begivenhederne toge en anden Vending; men i Bergen
forstodes det ikke, hvorledes Konventionen i Moss havde aabnet
Vejen til en heldbringende, fredelig Udgang af Forviklingerne. Paa
det overordentlige Storting i Okt.-Nov. 1814 mødte M. som
Repræsentant for Bergen, bl. a. sammen med Christie. De 4
Bergensere stemte efter det medbragte imperative Mandat 20. Okt. mod
Foreningen. Men de modarbejdede den ikke, og M. var endog
Medlem af den til Forhandling med de kongelige Kommissærer
nedsatte Komité. Sammen med dennes øvrige Medlemmer, under
Christies glimrende Ledelse, indlagde han sig store Fortjenester.
Hans politiske Standpunkt viser sig bl. a. derigjennem, at
Grundlovens § 25, om Anvendelsen af den norske Krigsmagt, for en
væsentlig Del er tilbleven i sin nuværende Redaktion paa hans
Forslag. Efter Stortingets Valg af Carl XIII indtraadte M. 18. Nov.
i den nye Regering, der sammensattes efter de Carl Johan af Grev
Wedel givne Raad.
Det var hovedsagelig Christian Frederiks mest udprægede
Tilhængere, der fik Sæde i denne Regering. M. blev først Medlem
af Statsraadsafdelingen i Stockholm med Chr. Krohg (IX, 528) som
Kollega. Der var her meget Arbejde, ikke mindst med at træffe
det rette Valg af de Former, hvori den nye Statsforfatning skulde
arbejde, ligesom ogsaa Forholdet med den i Navnet regerende
Konge, Carl XIII, og den faktiske Regent, Kronprins Carl Johan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
