- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
510

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF)

[Read further instructions below this scanned image.]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wedelske Politik, ikke blot ved sin Forbindelse med Christian
August, men ogsaa ved Smerten over Landets Elendighed og
Forbitrelsen over, at Norge ikke fik Universitet. Han var vel bekjendt
som patriotisk Sanger, da han 1810 nægtede Kancellipræsident
F. J. Kaas en Sang paa Frederik VI’s Fødselsdag, hvilket sagtens
blev erindret. Da Universitetet Aaret efter blev oprettet, kunde
han imidlertid ved et Digt til Kongen vise, at det ikke var denne,
han var imod. Frederik VI vilde dog ikke befordre ham, og
han kom først op ved Grev Wedel og siden ved den af Greven
ledede Regering. Da han 1813 blev Sognepræst til Sande, havde
han gjort sig bekjendt ved Oversættelser – bl. a. Schillers «Don
Carlos» (1812) – og patriotiske Digte. Han havde en udpræget
Sans for Norges gamle Sprog og Historie, og det var vel ogsaa
ved denne, han tidlig blev dragen til den Oehlenschlägerske
Digtning. Han maa siges at være den første i Norge, der viser sig
paavirket af denne. Hans lyriske Digte («Fjældblomster», 1813)
ere imidlertid ikke mange, og hans Skuespil «Præsten i Hallingdal»
(1825) er et mislykket Arbejde. Hans Sange «Det gamle Norges
Løve skuer» og «Naar Harpen tier ved breden Bord» bleve i sin
Tid meget sungne i Selskabskredse, men ellers blev hans Digtning
lidet – maaske vel lidet – paaagtet af hans Samtid. Som han
er den første af Norges Digtere, der fremtræder som Søn af den
nyere Tid, saa er han ogsaa en af de første i dette Land, som
har gjort noget for at vække Sansen for vore gamle Sagaer og
deres Sprog. 2 af dem og 4 Kapitler af en tredje har han leveret
i Oversættelse i det af ham 1816-20 udgivne Fjerdingaarsskrift
«Saga». Noget af det mærkeligste, vi have fra M.s Pen, er en
Samling af gudbrandsdalske Dialektord, hvis Slægtskab med det
gamle Sprog han paaviser. Enkelte saadanne Ord har han benyttet
i sine Sagaoversættelser. Han kan saaledes betegnes som en
Varsler om den Sprogudvikling i national Retning med Optagelse
af Dialektformer i Skriftsproget, der er bleven betegnende for det
19. Aarhundrede.

M. blev gift 9. Marts 1810 med Else Petronelle Hofgaard
(f. 15. Juli 1790 d. 10. Juni 1879), Datter af Andreas H., Sognepræst
til Sigdal, siden Ejer af Gaarden Fornebo i Bærum (d. 1825), og
Mette Abigael f. Petersen (d. 1854). Hans ældste Søn var Digteren
Professor Andreas M. (d. 1884).

Personalhist. Tidsskr. V, 227.
Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 469 ff.
H. Jæger, Illustr. norsk Lit. Hist. II, 18 ff.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

D. Thrap.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:28 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free