- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
520

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Hans, 1770-1848, Læge - Munk, Ide, -1586

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medlem af en i Anledning af Salpetertilvirkningen i Norge nedsat
Kommission. 1810 blev han Medlem af Selskabet for Norges Vel,
1811 Medlem af det norske Sundhedskollegium. Da dette 1815
ophævedes, overdrog Regeringen ham at udarbejde Udkast til en
ny fuldstændig Medicinalanordning; hans Forslag blev dog aldrig
forelagt Stortinget. Ogsaa litterært var han meget virksom; særlig
bekjendt blev han ved sin meget benyttede Haandbog: «Love for
Medicinalvæsenet» (1804). En livlig videnskabelig Interesse bevarede
han til sin høje Alderdom og foretog endnu i sit 70. Aar en
Studierejse til Paris for at uddybe sine Indsigter i sit gamle Specialfag
Hudsygdommene samt gjøre sig nærmere bekjendt med den da nye
fysikalske Brystundersøgelse. Han modtog talrige Æresbevisninger,
ikke blot i sit Hjemland, men ogsaa fra Sverige. – 1798 ægtede
han Karen Femmer, Datter af Præsident i Christianssand Carl F.

Kiær, Norges Læger, 2. Udg., S. 106 ff.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 576 f.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg., S. 64.
Norsk Mag. f. Læger 2. R. II, 195 ff.
Selmer, Nekrolog. Saml. II, 597 ff.

Jul. Petersen.


Munk, Ide, –1586, Datter af nedennævnte Mogens M.
(d. 1558), blev i en meget ung Alder 7. Febr. 1529 gift med Hr.
Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø, der den Gang var o. 40 Aar
gammel, og med hvem hun paa sin Moders Side var langt ude
beslægtet. Ægteskabet velsignedes med 3 Døtre. Hun og Børnene
vare nærværende paa Hr. Olufs Len Nyborg, da det blev indtaget
af Grev Christoffers Folk 1534, men da Hr. Oluf sluttede sig til
Grevens Parti, slap de snart løs. Hun synes saa at være draget
hjem til Vallø, men da hendes Husbond det følgende Aar paa ny
var bleven fængslet, nødtes hun ved Trusler mod hans Liv til at
opgive Vallø til Bastian v. Jessen, der udplyndrede Gaarden. Kong
Christian III gav hende strax efter sin Ankomst til Sjælland et
Beskjærmelsesbrev. I. M. blev Enke 1545, men vedblev at besidde
Vallø paa sine umyndige Børns Vegne, til disse vare blevne
forsørgede, da hun 1554 holdt Skifte med sine Svigersønner, Peder
Bille og Steen Rosensparre. Disse delte Vallø imellem sig, og I. M.
fik andet Vederlag for sin Arvepart deri. Siden skrev hun sig til
Nygaard og Totterupholm (nu Rosendal) i Faxe Herred, som hun
1560 oprettede til Hovedgaard. Som Svigermoder til saa ansete
Mænd som Rigshofmesteren Peder Oxe og Rigsraaden Peder Bille
(II, 240) indtog hun en fremragende Plads i den danske Adel.
Dertil var hun en myndig og selvstændig Frue, hvad hun bl. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free