- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
526

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Kirstine, 1598-1658, Christian IV's Hustru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hendes Bekjendtskab, da hun gik i sit 17. Aar. 14. Marts 1615
bejlede han skriftlig til hende hos hendes Moder, og 23. Avg. s. A.
udstedte han paa dennes Gaard Lundegaard paa Fyn et Brev til
K. M., hvori han for hver Mand erklærede at have udvalgt hende
til sin ægte Stalbroder, med hvem han vilde leve, indtil Døden
skilte dem ad; han lovede end videre at give hende et af Kronens
Len, som hun skulde beholde kvit og frit efter hans Død.
Betydningen af Udtrykket «ægte Stalbroder» er ikke ganske klar; ved
en anden Lejlighed synes Kongen at have brugt det om trolovede.
Men efter en Optegnelse af ham, der dog kun er bevaret i
Afskrift, kom K. M. Nytaarsaften 1615 til ham «udi Ægteskab».
Dog maa vedkommende Handling være foregaaet i stor
Hemmelighed; 3 Fjerdingaar efter betegnes hun endnu i et Privatbrev som
Jomfru, og at hun selv en Tid lang har haft Anfægtelser af, at de
rette Former for Ægteskabsstiftelse ikke vare iagttagne, er højst
sandsynligt; ellers kunde hun vel ikke, end ikke i Hidsighed, efter
hvad Kongen paastaar, have kaldt sine Børn med ham for
Horeunger. Dronning blev hun ikke, men Kongen kaldte hende for
sin Hustru og sig selv for hendes Ægteherre.

Hvad der har indtaget Kongen i hende, maa sikkert navnlig
have været hendes ydre Egenskaber. Samtiden, selv hendes bitreste
Fjender i den, priste hendes Dejlighed; dens Smag, og vel ogsaa
Kongens, maa have følt sig tiltalt af hendes ranke, robuste Figur,
hendes fyldige, sanselige Træk og hendes lyse Haar; med Alderen
blev hun i høj Grad svær. Hun var livlig og indsmigrende, gav
sig let hen til Fornøjelser, legede og dansede med Lidenskab; men
hendes Temperament var heftigt, lunefuldt, ubehersket, stærkt
erotisk; ved Siden heraf var hun kneben og pengebegjærlig. I en
Række af Aar forløb Samlivet imellem hende og Kongen dog godt,
hun var stadig om ham, i Kjøbenhavn, paa Frederiksborg og paa
hans mange Rejser; ogsaa under hans Deltagelse i Krigen i
Tyskland var hun næsten altid ved hans Side. Af Børn skjænkede
hun ham i Tiden indtil 1628 9 (foruden 2 dødfødte); de 7 vare
Døtre, de 2 Sønner, 2 vare Tvillinger og andre 2 døde som ganske
smaa. Nogen øm Moder var hun dog ikke; i alt Fald gjorde hun
stor Forskjel i sin Maade at være paa over for Børnene. Hos.
Kongen naaede hendes Indflydelse Toppunktet i Efteraaret 1627;
hun opnaaede da, i Okt., at hun og hendes Børn skulde nævnes
i Kirkebønnerne sammen med det kongelige Hus, hun betegnedes
i Brevet derom for første Gang som Grevinde til Slesvig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:31 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free