Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Kirstine, 1598-1658, Christian IV's Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Datter. Om Kongen nu har overvundet sine Betænkeligheder –
og sikkert er det ingenlunde, at det ikke har været hans Barn –,
eller han kun har villet undgaa offentlig Forargelse, faar staa hen;
vist er det, at han foreløbig anerkjendte Datteren som sin. Men
snart kom andet dem imellem. Kongen fik Meddelelse om, at
K. M., fuldt ud et Barn af sin Tid med Hensyn til
Trolddomskunster, især i Elskovssager, stod i en mod ham ondartet
Brevvexling om Forgjørelse med en Sortekunstner i Hamborg, Heinrich
Becker, og tillige følte han sig forbitret over hendes ubændige
Behandling af flere af deres Børn; dog kom det ved gejstlig
Medvirkning i Nov. 1629 til et Forlig mellem Ægtefolkene, hvorefter
K. M. ikke mere maatte have at gjøre med Børnene. Men da
hun overtraadte denne Aftale, opstod der paa ny heftige Scener,
og Enden blev, at hun i Jan. 1630 forlod Hoffet, og dermed
indtraadte for bestandig en faktisk Skilsmisse, der kom til at gribe
stærkt ind, ikke alene i hendes og Kongens, men ogsaa i
Danmarks Historie.
Hun synes at have villet søge Tilflugt hos sin Moder, men
blev ikke godt modtaget af denne; tvært imod blev der Strid
imellem dem, og det var forgjæves, at den fynske Biskop Hans
Mikkelsen, der tidligere havde været Ellen Marsvins Huspræst,
søgte at mægle baade imellem Moder og Datter og imellem
Kongen og K. M. Hun opholdt sig imidlertid forskjellige Steder, indtil
Kongen i Slutningen af 1630 eller Begyndelsen af 1631 anviste
hende Ophold paa Boller og Rosenvold, 2 jyske Herregaarde, som
han 1622-23 havde givet Ellen Marsvin Penge til at kjøbe, vistnok
til Datteren og maaske som en Slags Indfrielse af Løftet af 1615
om et Len; det forbødes hende at forlade de 2 Godser uden hans
Tilladelse, hvilket Forbud dog senere mildnedes noget. Med
Hensyn til Kongens Beskyldninger imod hende i den følgende Tid kan
det i Almindelighed siges, at skjønt de fra Begyndelsen af væsentlig
handle om hendes Forhold til Rhingreven, saa var det dog ikke
strax, men først flere Aar senere, at han direkte sigtede denne for
at være Fader til den omtvistede Datter, Dorothea Elisabeth, og
at han igjen nogen Tid efter i Virkeligheden tog denne Paastand
tilbage, i det han dog stadig fastholdt, at han ikke selv var
hendes Fader.
Forgjæves søgte K. M. i de nærmest følgende Aar oftere om
Gjenindsættelse i sin Stilling eller blot om Naade. Gjentagne
Gange lod Kongen holde Forhør over hende, under hvilke hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
