- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
533

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Ludvig, 1537-1602, til Nørlund - Munk, Mogens, -1410, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jæmteland. Medens han var Lensmand her, blev han 1593 beordret
til at tage Del i en Sendefærd til Rusland.

L. M. havde oftere, f. Ex. i 1578 og 1580, siddet Retterting
sammen med de i den Anledning til Norge opsendte Medlemmer
af Rigsraadet, men ellers synes rigtignok Haandhævelsen af Lov
og Ret ikke at have ligget ham særlig paa Sinde, tvært imod!
Alt fra hans første Lensmandstid haves der Klager over, at han
besværede Beboerne med usædvanlige Paalæg, og værre blev det
med Aarene, især da hans Fogeder i Retning af Udsugeiser trolig
fulgte i deres Herres Fodspor. Omsider bleve Klagerne saa stærke,
at Kongen 1596 fratog ham hans Len, og Aaret efter maatte L. M.
give Møde i Throndhjem for en til Bedømmelse af hans Forhold
nedsat Kommission. Hans Eftermand i Lenet, Jacob Trolle, førte
Anklagen imod ham. Kommissionen indankede imidlertid Sagen
for Kongen, der fradømte L. M. hans Len og tilpligtede ham
at erstatte den Skade, han havde foraarsaget ved sin slette
Lensstyrelse. Faa Aar efter, 8. April 1602, døde han paa Lundegaard.
Foruden denne Gaard ejede L. M. Nørlund, hvor han opførte den
endnu bevarede, smukke Hovedbygning. Sagnet bringer, dog med
urette, denne Bygnings Opførelse i Forbindelse med den 50aarige
Mands Frieri til den l7aarige Jomfru Ellen Marsvin (ovfr. S. 155),
hvem han ægtede 29. Juni 1589. Hun fødte ham Datteren Kirstine
(s. ovfr.) og ægtede efter hans Død Knud Eriksen Rud til
Sandholt.
Thiset.


Munk, Mogens, –1410, Rigsraad, var en Søn af
nedennævnte Peder M. til Holbækgaard. Han nævnes som Væbner 1394;
3 Aar efter var han Ridder og fremtræder som en af de mere
fremragende Mænd i Jylland. 1401 nævnes han som Lensmand
paa Aalborg; 1406 indløste Dronning Margrethe af ham Galten
Herred, som han havde haft i Pant for 700 lødige Mark; men s. A.
blev han forlenet med baade Kolding og Bygholm, og det sidste
Slot, der laa tæt ved hans Fædrenegaard Boller, fik han paa
Livstid. Han var ogsaa Medlem af Rigens Raad og optræder i denne
Egenskab endnu 1409, da der sluttedes et Forbund med
Ditmarskerne. Aaret efter anførte han sammen med Henneke Skarpenberg
en Hærafdeling, der langs Vestkysten drog ned i Sønderjylland,
samtidig med at Kong Erik selv erobrede Ærø og landede paa
Als; ved Eggebæk mødtes Jyderne dog af Holstenerne under Grev
Adolf af Schaumburg, og denne vandt en blodig Sejer; blandt de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 14 04:26:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free