- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
535

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Mogens, -1558, til Volstrup, Landsdommer, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eneste Landsdommer. Desuden forlenedes han med alt Sagefald
i Viborg By og med Vandfuld Herred.

Hermed var M. M.s største politiske Rolle udspillet. Dog steg
han i de følgende Aar noget i social Henseende, i det Skiftet efter
hans Svigerfader og Svogeren Niels Ludvigsen Rosenkrantz til
Palsgaard endelig opgjordes 1527, hvorved han fik Andel baade i
Palsgaard og i Sostrup; sin Andel i Sostrup bortbyttede han 1528
mod Jens Hvas’ Andel i Palsgaard, saa at han fik større Part i
denne Gaard, uden dog nogen Sinde at blive Eneejer deraf;
han opholdt sig derfor i Regelen enten i Viborg eller paa sin
ovfr. nævnte Forlening, Bispegaarden Volstrup. Han brugtes en
Del i juridiske Kommissioner eller som kongl. Rettertingsdommer,
men havde paadraget sig et stærkt Had hos den jyske Almue, saa
at det endogsaa, da Christian II’s Spejdere 1531 oversvømmede
Landet, kom til gjentagne voldsomme Opløb paa Viborg Landsting;
M. M. maatte flygte, hans Hustru truedes paa Livet, Landsdommerværdigheden
overdroges midlertidig til Jens Hvas, der fik Opløbet
standset. – Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død
indtog M. M. en vaklende Stilling; paa den ene Side stod Hensynet
til Broderen Iver, der saa faderlig havde taget sig baade af M. M.
og dennes Børn, navnlig Oluf M. (s. ndfr.), paa den anden Side
til Svigersønnen Wulf Pogwisch og til Hertug Christian. M. M. synes
dog nærmest at have sluttet sig til Mogens Gjøes Parti. 1534
deltog han derpaa i Valget i Ry Kirke. Da Christian III i Avg. s. A.
hyldedes i Horsens, indsattes imidlertid atter flere Landsdommere
ved M. M.s Side. I Aaret 1535 fulgte han som Rigsraad Christian III
til Fredsmødet i Hamborg, og efter Statsforandringen 1536 fik han,
mod at afstaa Vandfuld Herred, Pant i Volstrup, som han saaledes
beholdt som Len af Kronen. Sin Landsdommerstilling fratraadte
han 1542, samtidig med Prins Frederik (II)s Hylding paa Viborg
Ting og samtidig med, at hans Søn Oluf blev optagen i Raadet.
M. M., der var til Aars, synes ogsaa nu at have opgivet sin
Rigsraadsstilling. Derimod var han stadig indviklet i Processer med
sine Slægtninge. Han levede paa Volstrup, som hans Søn Oluf
1542 havde kjøbt af Kronen, indtil han døde 3. Dec. 1558, vistnok
henved 90 Aar gammel.

Fru Karen Rosenkrantz var død i Aaret 1535 og ligger
begravet i Viborg Domkirke, hvor der mærkelig nok er oprejst et
Mindesmærke over hende, ikke af M. M., men af Datteren Fru Ide
til Vallø. Med Fru Karen havde han 11 Børn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 14 04:26:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free