- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
542

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Peder, 1534-1623, til Estvadgaard, Rigsmarsk - Munthe, Caspar Frederik, 1704-63, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han, skjønt Marsk, den Flaade, der ledsagede Kongen til England.
1601-3 sendtes han til Grænsemøder med de svenske. 1605 skrev
Carl IX af Sverige til ham og Manderup Parsberg og bad dem om
at udvirke, at et nyt Grænsemøde blev ansat, hvad de ogsaa søgte
at udrette; men den danske Konge skal have taget dem dette
ilde op. P. M. var imidlertid nu bleven en Mand paa over de
70 Aar, og det var da ikke underligt, om han længtes efter Ro.
I Slutningen af 1608, som det synes, nedlagde han sit Marskembede
og udtraadte af Raadet; men maaske er dette ikke sket
helt frivillig fra hans Side, da det lader til, at han da var i
Unaade, eftersom Kongen med Strænghed gjorde Krav gjældende
i Anledning af, at han ikke havde holdt Bygningerne paa sin
Forlening Vestervig Kloster i tilbørlig Stand.

Hvad hans forskjellige Forleninger angaar, var han forlenet
med Odensegaard 1565-66, med Aastrup i Vendsyssel 1566-74
og med Lundegaard paa Mors 1567-74, begge som Pantelen, med
Stege og Tolden paa Møen 1568-96, med Elmelunde paa Møen
1574-96, med Hundslund Kloster (i Pant) 1574-81, med Hals
Birk 1592-97, med Asmild Kloster 1596-97 og med Vestervig
Kloster 1596-1608. – Foruden Estvadgaard (ved Skive) ejede han
Sæbygaard (ved Sæby), Sødringholm og Demstrup (begge ved
Mariager) og det meste af Vrejlevkloster. I Kjøbenhavn, Randers og,
som det synes, Kolding havde han Gaarde. 1602 kjøbte han
Hersomgaard af sin Svigerinde Anne Lykke, men Skjødet dømtes
ugyldigt, som man overhovedet af forskjellige Domme ser, at hans
Pengetransaktioner ikke altid opfyldte Lovens Fordringer.

1566 ægtede han Karen Skeel, Datter af Albert S. til Fussingø;
hun døde 1601 efter et 35aarigt, barnløst Ægteskab. 3 Aar efter
(29. Juli 1604) holdt den 70aarige Enkemand paa ny Bryllup, nemlig
med Sophie Brahe, Datter af Peder B. til Krogholm. Hun fødte
ham en Datter (der, lige naaet til den voxne Alder, døde Aaret
efter Faderen) og stod ved hans Side, da han 31. Marts 1623,
89 Aar gammel, udaandede paa Sødringholm. Senere ægtede hun
Malte Sehested til Ryhave og døde 1638.

J. Gjødesen, Ligpræd. ov. P. M. (1623).
Lind, Krist. IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 37 ff.

C. F. Bricka.


Munthe, Caspar Frederik, 1704-63, Filolog, fødtes i
Romsdalen i Norge 31. Okt. 1704 som Søn af Ludvig Iversen M., Tolder
paa Molde, og Anna f. Kaasbøll. Fra Throndhjems Skole kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free