- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
550

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Munthe af Morgenstierne, Otto Ludvig, 1792-1848, Officer - Mushardt, Christian Eberhardt, -1732, Officer - Musted, Jens, 1731-98, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han dødelig saaret, da han – stolt til Hest – førte sine
undergivne frem til Angreb paa Bøffelkobbel. - Han ægtede 4. Marts
1837 sin ældste Søsters ældste Datter, Frederikke de Schouboe (f. 10.
Juli 1801 d. 2. Jan. 1890), Datter af norsk Statsraad Oluf Borch de S.
(d. 1844) og Frederikke Kirstine Dorothea v. M. af M. (d. 1835).

Den dansk-tyske Krig 1848-50, udg. af Generalstaben, I.
Selmer, Nekrolog. Saml- I.

Lesser.


Mushardt, Christian Eberhardt, –1732, Officer,
er født i Stift Bremen. Fyrværker i Kjøbenhavn blev han 1698, gjorde i
1701 en Kampagne med ved den hollandske Armé. Han blev
1704 Stykjunker, 1707 Styklieutenant, 1708 og 1709 deltog han med
Orlov i Kampagnerne i Brabant. 1710 blev han Fyrværkerkapitajn
i Holsten, og da Kongen havde lovet ham det første vakante
Kompagni, fik han 1711 Kompagniet paa Kronborg. S. A. kom
han med til Felts og vandt ved sit Forhold foran Wismar i den
Grad Kongens Naade, at han i Begyndelsen af 1712 fik Karakter
som Oberstlieutenant af Infanteriet. Da han s. A. igjen udmærkede
sig foran Stade, blev han karakt. Oberst af Infanteriet og fik
200 Rdl.s Tillæg. I Begyndelsen af 1713 kaldtes han over til
Kongen i Husum, senere ordnede han Materiellet, som skulde til
Pommern. I 1715 blev han kaldt over til Kongen til Stralsunds
Belejring. I 1717 fik han Ordre at gaa til Gulland som Chef for
Artilleriet, men blev i Steden sendt til Norge, hvor han blev Chef
for norske Artilleri, som han saa kommanderede under Resten af
Krigen. Efter Freden ordnede han norske Artillerikorps og blev i
Norge, til han i 1727 forflyttedes til Kjøbenhavn som Chef for
danske Artillerikorps. Han blev 1728 Generalmajor og døde 30.
Marts 1732.

M. var ikke alene en dygtig Feltartillerist, men ogsaa en
kundskabsrig Mand, der forstod sig godt paa sit Vaaben. Artilleriet
besidder endnu et Manuskript om Artilleriet, om hvilket det antages,
at en Del er samlet af ham. M. var 2 Gange gift: 1. (1710)
med Maria Elisabeth f. Maul (f. o. 1692 d. o. 1720), en Datter af
Generalmajor M. M. (ovfr. S. 200) og dennes første Hustru; 2. (1721)
med Magdalene Elisabeth Ocksen (f. 1671 d. 1737), en Datter af
Silke- og Klædekræmmer Thomas O. og Elisabeth Thofall.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 33.

C. Bang.


Musted, Jens, 1731-98, Skuespiller. M., der synes at have
været barnefødt i Kjøbenhavn, blev 1752 Student, men forlod snart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free