- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
555

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muus, Christian, 1656-1717, Biskop - Muus, Jep, -1394

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1694 Stiftsprovst i Christiania. Her fra forflyttedes han 1701 til
Biskop i Ribe. Det varede ikke længe, før hans Optræden skaffede
ham mange Fjender; man klagede over hans Hovmod og Pengegriskhed,
i det han vilde berige sig paa Præsternes Bekostning.
En Kommission blev ogsaa nedsat (1711) til at undersøge
Forholdene. Hvad Resultat denne er kommet til, vides ikke; men til
stor Overraskelse opnaaede han Aaret efter Forflyttelse til Odense
Bispestol og levede derefter i Fyn i Kiv og Strid og stadige
Processer ligesom tidligere i Jylland. Kongen skal personlig paa
Gjennemrejse i Nyborg have givet ham haard, men vel fortjent
Tiltale for hans sørgelige Vandel; men meget hjalp det ikke. Ny
Undersøgelseskommission blev nedsat 1717, og kort efter skulde
Jubelfesten for Reformationen fejres. M. prædikede ved denne
Lejlighed i St. Knuds Kirke, men Talen gik helt i Stykker. Dette
nedbrød hans Helbred i den Grad - mulig i Forbindelse med
de Krænkelser, hans Processer havde tilføjet ham –, at han en
Maaned efter paa Visitats i Svendborg døde i Præstens Stue, 10. Dec.
1717. Er M. af Samtid og Eftertid blevet haardt bedømt, har det
næppe været uden gyldig Aarsag. Man fortæller ogsaa om ham –
ligesom om Biskop Deichmann –, at han skal have været slem
til at «laane» Bøger, som han fik Lyst til i Præstegaardene. Da
han saaledes en Gang efter Sædvane vilde se en Præsts Bibliothek,
svarede denne, at han havde pakket sine Bøger ned i Tønder, da
han ikke kunde have dem i Fred for Mus. – Han havde Ord
for at være en duelig Rimsmed. Alle sine Ansøgninger skrev han
paa Vers; Taksigelser for sine Befordringer ligesaa. Begivenheder
i Kongehuset skildrede han i den nedarvede «heroiske» Tone med
Allusioner hentede langvejs fra (t. Ex. Lykønskning til Prins
Frederiks Hjemkomst fra Udlandet 1693, «hvorved og er anført de
Longobarders Udgang af Danmark, først til Rygen, derefter til Bajern og
endelig ind i Italien»). M. var 2 Gange gift: 1. (1680) med Helle
Christensdatter (d. 1701), Datter af Byfoged Christen Christensen i
Christiania; 2. (1702) med Vibeke Lund (d. 1755), Datter af
Justitiarius Christian L. (X, 423). – En Datter af M. var gift med
Mag. Jens Jermiin til Avsumgaard (VIII, 450).

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 114 f.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 181 ff.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Muus, Jep, –1394, en af Dronning Margrethes betroede
Stormænd, var formodentlig Søn af den Ridder Niels Jensen M. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free