Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Ludvig Christian, 1806 - 51, Præst og Seminarieforstander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig over de andre østerlandske Sprog og Islandsk, saa at han snart
kaldtes «den hebraiske» eller «syriske», snart «den islandske M.».
Da han 1827 gik op til Attestats, opgav han hele det gamle
Testamente i Grundsproget, og han overraskede Professorerne ved at
oversætte paa Hebraisk det af det nye Testamente til den skriftlige
Prøve forelagte Stykke. Hans østerlandske Studier havde bragt
ham i nært Forhold til Lindberg; gjennem ham lærte han Grundtvig
at kjende, og han blev en selvstændig Discipel af Grundtvig baade
i kirkelig og folkelig Henseende.
Som Kandidat underviste og manuducerede han. 1832 gjorde
han en Rejse til Island og opholdt sig 1 1/2 Aar paa den fjærne
Ø. Før Rejsen til Island havde han skrevet en islandsk
Grammatik (1830); efter Hjemkomsten udgav han en kortfattet hebraisk
Grammatik (1834), en Samling angelsaxiske Texter med Ordbog
(1835) og en islandsk Læsebog med tilhørende Ordforklaring (1837).
De fremmede Sprog vare for ham dog kun en Nøgle til de
paagjældende Litteraturer, og faa forstode som han at gjengive, hvad
han havde læst i Bibelen eller de nordiske Sagaer. I Kandidataarene
i Kjøbenhavn holdt han ogsaa Forelæsninger over Historie,
Islandsk og Angelsaxisk, og 1836 begyndte han Udgivelsen af en
«Danmarks Historie», der siden blev fortsat indtil Reformationstiden
(3. Opl. 1866 ff.). Den udmærker sig ved en grundig Benyttelse
af de Kilder, der stode til Forfatterens Raadighed, og den giver
en god Forestilling om hans store Evner som Fortæller. I mange
Kredse af vort Folk har den været og er endnu en meget læst
og højt skattet Bog.
1837 blev han resid. Kapellan ved Ribe Domkirke og Sognepræst
i Sem, og der fik han Brug for sine hebraiske Kundskaber,
da han blev Lærer i Hebraisk ved Ribe Latinskole. 1842 blev han
Sognepræst for Snedsted og Nørhaa i Aalborg Stift og tillige
Forstander og Førstelærer ved Seminariet i Snedsted, og da dette (1848)
blev flyttet til Ranum, fulgte han med som Forstander og
Sognepræst for Bjørnsholm og Malle. Han var en ypperlig Prædikant.
Hans ualmindelige Herredømme over Sproget gjorde ham det let
at finde Udtryk for sin dybe Grebethed af Kristendommen, og
han havde en ejendommelig Gave til at udtrykke sine Tanker med
Fynd og Kraft og oplyse sin Tale ved slaaende Sammenligninger
og kjærnefulde Ordsprog. Hans i bedste Forstand enfoldige,
indholdsrige og ejendommelige Prædiken fandt megen Indgang, navnlig
i Snedsted, og hans Jævnhed og Kjærlighed i den daglige Omgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
