Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Otto Frederik, 1730-84, Naturforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1773 ægtede han Anna Carlsen (f. 1735 d. 1787), Datter af
Biskop Rasm. Paludan i Christianssands Stift og Enke efter
Kjøbmand i Drøbak Christen C. (d. 1771). Hun bragte ham en betydelig
Medgift og overlevede ham. Han døde 26. Dec. 1784.
Nyerup, Lit. Lex.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit.
L. Hanssen, Tale til Erindring af O. F. M. (1787).
Molbech, Videnskab. Selsk. Hist. S. 112 ff.
Jonas Collin.
– Skjønt O. F. Müller nærmest var Zoolog, har han dog
ogsaa indlagt sig Fortjenester som Botaniker, og han har affattet
et ikke ringe Antal botaniske Skrifter, for største Delen spredte
Artikler i danske, svenske og tyske videnskabelige Tidsskrifter. Til
hans større Arbejder hører «Flora Fridrichsdalina» (1767) og de
5 Hæfter af «Flora Danica», som han udgav 1775–82, hvilke dog,
til Dels med rette, i sin Tid bleve ret skarpt kritiserede, bl. a. af
Hornemann, der siger om ham «den som Zoolog udødelige, som
Botaniker mere menneskelige O. F. M.». Han synes ikke at have
haft særlig udviklet Sans for at gjøre Studier i den fri Natur,
hvorimod han var saa meget bedre paa sin Plads i Studerekammeret, og
naar han syslede med sit Mikroskop. Det er især ved sine Studier
over de lavere Planteformer, at han vandt almindelig Anerkjendelse
og berigede Videnskaben med nye Opdagelser, særlig paa de
Omraader, hvor Dyreriget og Planteriget gaa saaledes over i hinanden,
at Grænsen den Gang droges anderledes end nu. Hvad disse
smaa Skabninger angaar, maa han navnlig anses for en fin Iagttager
og nøjagtig Fremstiller; men Kritikken, der ikke særlig havde
Videnskabens Fremme for Øje, anker over de mange Svampe og Alger,
han afbildede i «Flora Danica», og en af disse anonyme Kritikere
udbryder: «Naar en Økonom vil søge og efterslaa Græsarter, og
han da i Steden for disse finder Skimmel paa en druknet Flue
eller raadnet Hampefrø, bliver han uvillig og kaster Bogen for
maaske aldrig mere at aabne den». M. hørte til de første, der
forfægtede den i en senere Tid almindelig antagne Lære, at selv
de laveststaaende Planter opstaa af Frø eller Kim; han bekæmpede
med andre Ord Læren om Selvavl, der paa hans Tid var saa
almindelig antaget for de mindste Væseners Vedkommende. Han
var en af de første Forfattere, der have beskrevet Diatomeer, og i
hans Arbejder om Infusionsdyr findes mange nye og gode
Iagttagelser over mikroskopiske Alger. I et større Arbejde, der endnu
i nyeste Tid af fremragende fremmede Videnskabsmænd roses for
dets klare og skarpsindige Behandling af Æmnet, beskrev han et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
