Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Peter Erasmus, 1776-1834, Biskop, Historiker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjelne de mythiske og romantiske Sagaer fra dem, der fortalte
historisk Virkelighed. Det var derfor ikke besynderligt, at selv
ansete tyske lærde rettede haarde Angreb paa disse islandske
Kilder, som efter deres Opfattelse indeholdt en usikker eller forvansket
Tradition eller var romantisk Digtning fra en sen Middelalder;
Nordboernes Gudelære syntes ogsaa dannet i en sildig Tid under
kristen Paavirkning. Et af M.s første Arbejder paa nordisk
Omraade var netop en Afhandling: «Om Avthentien af Snorres Edda
og Beviset derfra kan hentes for Asalærens Ægthed» (1812). Senere
talte han den oldnordiske Forsknings Sag i Bogen «Om det islandske
Sprogs Vigtighed» (1813), et af Selskabet for Norges Vel kronet
Prisskrift.
Mest ejendommelig for M.s Evner og grundlæggende for
Sagastudiet var dog hans «Sagabibliothek» (3 Bind, 1817—20). Bogen
var strængt videnskabelig, men afgav samtidig en behagelig
Læsning for Lægmand, Sproget var, som i alle M.s Arbejder, let og
utvunget, Fremstillingsmaaden klar og kort. I Værket var der
givet en paalidelig Udsigt over den hele Sagalitteratur; hver enkelt
Sagas Indhold blev meddelt, dens mythiske Karakter eller historiske
Troværdighed belyst; der redegjordes for dens Tilblivelsestid og
mulige Forfatter samt for dens Forhold til andre Sagaer om samme
Æmne. Bogen hvilede ganske vist ikke paa noget grundigt
Haandskriftstudium, og Forfatterens sproglig-filologiske Kundskaber vare
vel ikke dybtgaaende, men som Ledetraad i Sagalitteraturen var
Værket ypperligt, de enkelte Sagaers Karakter og Ejendommelighed
var opfattet med fin Forstaaelse og skarp kritisk Evne. M. gav
heri tillige en fortrinlig Fremstilling af Sagalitteraturens almindelige
Ejendommelighed, hvad Æmner, Fortællemaade og Stil angaar, han
anviste de Midler, hvorved den enkelte Sagas Troværdighed kunde
prøves, og udpegede Grundene til, at Traditionen havde holdt sig
mer eller mindre sikkert. Dette Værk har derfor været
Udgangspunkt og Grundvold for hele det omfattende Sagastudium, som er
gjort siden M.s Dage. Men Forskningen er dog bøjet noget bort
fra M.s Opfattelse. Den tror ikke som han, at Beretningen hurtig
efter Tildragelsen har faaet sin faste Form, og at den derpaa
trofast er bleven overleveret ned gjennem Tiderne; en vis Kritik
over for det meddelte har sikkert tidlig gjort sig gjældende,
Tilføjelser ere gjorte, og Nedskrivningen har fundet Sted senere, end
M. antog. Ligeledes maa det antages, at Sagaerne i mindre Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
