Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Peter Erasmus, 1776-1834, Biskop, Historiker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
repræsentere en almindelig folkelig Tradition; hver Saga er præget
af dens Forfatters Personlighed.
En Fortsættelse af disse Studier var «Undersøgelse om Kilderne
til Snorros Heimskringla og disses Troværdighed» (1820 og 1823).
M.s Hovedsætning, at Snorre ikke var en synderlig selvstændig
Forfatter, men i væsentlig Grad udskrev og sammenføjede ældre
Sagaers Opgivelser, har den nyere Forskning dog forladt. — Et
Værk af lignende Betydning som Sagabibliotheket er M.s
Afhandlinger «Om Kilderne til Saxos 9 første Bøger og deres
Troværdighed» (1823) og «Kritiske Bemærkninger over Saxos danske
Histories 10.—16. Bog» (1830); de offentliggjordes ligesom Studierne over
Snorre i Videnskabernes Selskabs filosofiske og historiske
Afhandlinger. Ogsaa dette Arbejde kom til at staa som et Modstykke
til tysk Tvivlelyst. Dahlmann havde i en, i øvrigt fortjenstfuld,
Undersøgelse over Saxo rettet et meget stærkt Angreb paa denne
Historikers udførlige Beretning om Danmarks Sagntid; den var
formentlig ubrugelig som historisk Kilde. M.s Studier førte ham
til en Paavisning af, hvor mange ægte danske Overleveringer der
fandtes hos Saxo, og hvorledes de lode sig tilknytte til andre
Traditioner i Norden og Udlandet. Det var lykkedes M.s vel ikke
fantasifulde, men altid ædruelige og skarpe Kritik at trænge ind i
Forstaaelsen af de enkelte Sagn, at se deres Betydning og Værd,
ligesom ogsaa at paavise, hvorledes Saxo var gaaet til Værks over
for den Tradition, som han havde indsamlet hos sine danske og
islandske Hjemmelsmænd.
Ved disse rolig førte, sikre og indtrængende Studier var M.
bleven fortrinlig forberedt til det Arbejde, som blev hans Livs
sidste, men ufuldendte Gjerning, nemlig at give en kritisk Udgave
af Saxo, ledsaget af Noter. Ved M.s Død manglede endnu
Trykningen af Værkets sidste Femtedel. Velschow paatog sig at
fuldføre Bogen og skrev de manglende Noter til de 4 sidste Bøger
(«Saxonis Grammatici Historia Danica», 1839); 2. Bind, der indeholdt
de udførligere Noter og Undersøgelser, naaede han først at faa
udgivet 1858. Blandt Udgaver af middelalderlige Kilder indtager
M.s Saxo-Værk en høj Rang ved sin gode Text og sine ypperlige
Anmærkninger.
Fra M.s sidste Leveaar skrive sig end videre 2 Biografier:
«Vita Andreæ Sunonis, archiepiscopi Lundensis» (1830) og «Vita
Lagonis Urne, episcopi Roskildensis» (1831—33).
Johannes C. H. R. Steenstrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
