Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Tage Christian, 1780-1849, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægtede han 1806 Henriette Louise Rasmussen (f. 1789 d. 1857), Datter
af hans Morbroder Provst Thomas R. i Grevinge. M. forflyttedes
1810 til Kjøng paa Sjælland og 1830 til Stege paa Møen, hvor
han tillige var Provst for Møenbo og Baarse Herreder. 1828 havde
han faaet Titel af Konsistorialraad. 1833 blev han Biskop i Ribe
Stift. 1843 fik nan Danebrogsordenens Kommandørkors.
Han havde den Gang vundet et Navn, som anerkjendtes fra
alle Sider. Hertil bidrog hans «Udvikling af den kristelige
Religions Troslærdomme for oplyste, men ulærde Kristne» (1829; 2. Opl.
1832). Lindberg roste den Prædiken, han holdt ved Bispevielsen,
for dens Kraft og Klarhed; dens Indhold var rent evangelisk; han
var den af alle Biskopperne, hvis Prædiken mest lignede Balles,
hvem «Den nordiske Kirketidende» den Gang bestandig fremhævede
som et Mønster paa en Biskop. M. blev ogsaa en af de Biskopper,
hvis Ord gjaldt mest i Kancelliet. I sit Stift ansaas han for en
Stræng og myndig Mand; han forlangte Formerne iagttagne og
kunde tit lægge stor Vægt paa Smaating som Præsters og Degnes
Paaklædning o. desl. Men de, der kom ham nærmere, lærte snart,
at bag det formelle Ydre var der et varmt og kjærligt Hjærte og
en virkelig Forstaaelse af Standpunkter, der vare forskjellige fra
hans eget. Han viste dette selv over for en i saa mange
Henseender irregulær Præst, som V. Birkedal var i sine unge Dage.
Paa Menighederne gjorde han ved sine Visitatser et betydeligt
Indtryk, sikkert ikke mindst fordi hans Tale fik et troværdigt Præg
ved at bære Mærke af det Tungsind, han hele sit Liv stred imod.
Han var – ikke med sin gode Vilje – konge valgt Medlem
af Stænderforsamlingerne i Viborg 1842, 44, 46 og 48, hvor han
hørte til den konservative Side, men dog 1842 i Forhandlingerne
om de slesvigske Forhold stillede sig mod Ørsted. Han sagde:
«Vel ligger der Sne paa min Isse, men derfor fryser Blodet ikke
i mine Aarer». Han skal ogsaa personlig i Ribe have foreholdt
Kongen, at de Forholdsregler, han tog, bragte Danskheden i
Slesvig i Fare, men fik kun det Svar: «En Konge maa ikke være
partisk». Meget mod sin Vilje blev han kongevalgt Medlem af
den grundlovgivende Rigsdag. Han var da svagelig og maatte
forlade Rigsdagen, inden Forhandlingerne, der i mange Maader
vare ham imod, vare endte. Kort efter kom han syg hjem til Ribe,
hvor han døde 2. Okt. 1849. – Foruden det alt omtalte Skrift har
han skrevet en Del mindre Afhandlinger og udgivet nogle
Prædikener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
