- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
621

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Caspar Peter, 1805-82, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at omfatte hele Grevefejden, og det lykkedes ham ved
Henvendelse til fremmede Arkiver at samle et meget stort, ukjendt
Stof til Oplysning af dette korte, skæbnesvangre Tidsrum. Denne
Samling udgav han (1852-53); men han var ved Forarbejderne
dertil ført ind paa et Studium af hele Fejdens Historie og skrev
saa sit Værk: «Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte
Kilder» (2 Bd., 1853-54). Det var første Gang, at et saadant
sammenhængende Udsnit af Fædrelandets Historie var fremstillet paa
fuldt tilfredsstillende Maade, med Stræng Kritik af den traditionelle
Fremstilling og med udstrakt Benyttelse af arkivalsk Materiale. Det
var en Opgave af samme Art som den, Allen senere satte sig og
gjennemførte for et længere Tidsrum; men P.-M. besad unægtelig
ikke Allens smagfulde og livlige Fremstillingsevne; naar han selv
synes at have ventet, at hans Skildring kunde tækkes en talrig
Læsekreds, blev han skuffet, og han forsøgte heller ikke siden at
levere Arbejder af rent fremstillende Art.

Samtidig med at dette Værk saa Lyset, blev P.-M., som i
1842 havde faaet Tilladelse til at søge de overordnede Lærerposter
ved de lærde Skoler og kort efter var blevet udnævnt til Overlærer,
forflyttet som Rektor til Nykjøbing (1853) efter Aaret forinden at
have faaet Titel af Professor. Han fandt den herværende Skole i
Forfald og maatte reorganisere den grundig; hans kraftige
Personlighed kom derved til sin fulde Ret, og han virkede lige
imponerende paa Lærere og Disciple. Snart stod hans Skole højt; «han
holdt den som et Krigsskib», har en af hans Elever sagt, og om
den Alvor, hvormed han omfattede sin Gjerning, foreligger der et
smukt Vidnesbyrd i de 2 Skoletaler, som hans Børn udgave efter
hans Død som «Mindeblad for forhenværende Disciple». Men
denne Virksomhed lagde stærkt Beslag paa hans Kræfter, og i en
lang Aarrække kom der kun i Ny og Næ et aandfuldt kritisk
Arbejde fra hans Haand. Tunge Sorger sloge sig til; Krigen i 1864
maatte for en saa varmtfølende Fædrelandsven være et haardt Slag,
og han ramtes personlig ved at miste sin eneste Søn, Jens (s. ndfr.);
2 Aar efter døde hans Svigersøn, den lovende Filolog Fr. Nutzhorn.

Henimod Aaret 1870 begyndte dog for P.-M., skjønt han var
højt oppe i Treserne, en ny produktiv Periode, og den vedvarede
siden uafbrudt til hans Død. I 1869-72 fremkom i Videnskabernes
Selskabs Skrifter hans banebrydende «Studier til Danmarks Historie
i det 13. Aarhundrede», hvori især hans Fremstilling af Striden
med Jacob Erlandsen og hans sønderdelende Kritik af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free