Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik, 1809-76, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Forgænger i P.-M.s Produktion. I begge Digte ere Form og
Vers ens; men i «Adam Homo» gjør det fortællende og skildrende
Element sig langt stærkere gjældende og fremtræder langt mere
plastisk og naturtro-, i realistisk Skildring af Virkeligheden gaar
Digteren endog saa dristig til Værks, at han udmaler Æmner, som
det gode Selskab – i alt Fald paa hin Tid; thi Tiderne have heri
mærkelig forandret sig – forlangte at man skulde ignorere eller
tilsløre. Dette vakte nogen Forargelse; og overhovedet gjorde 1.
Del af «Adam Homo» ikke almindelig Lykke (lige saa lidt som
«Venus»): Digteren var endnu i Publikums Unaade, og kun nogle
lyriske Enkeltheder som Almas Sonnetter, der slutte den udgivne
Del, fandt man uimodstaaelige. Da kom J. L. Heiberg sin unge
Ven til Undsætning med en stor Anmeldelse, hvori han med skarp
og vittig Satire revser Publikums Vægelsind lige over for P.-M.;
da han udgav Ungdomsarbejderne, havde man ligefrem «forgudet»
ham, senere til Gjengjæld aldeles undervurderet ham, og for de
nye Digte, som dog vare det ypperste og modneste, han havde
givet, havde han kun høstet Utaknemmelighed. Heiberg indrømmer
vel, at Begyndelsen af «Adam Homo» lider af en vis «bred og
diffus Fremstillingslyst», men hævder dog, at «den hører til vor
Litteraturs meget betydelige Frembringeiser»; han paapeger ogsaa,
at Digtet gaar ud paa noget mere end en almindelig Novelle, paa
noget typisk, almenmenneskeligt. Dog er det paafaldende, at
Heiberg, lige saa vel som det større Publikum, foreløbig var meget
uklar over, hvor P.-M. egentlig vilde hen med det hele.
Med de ovennævnte Arbejder fra 1841 indledes den store
Periode i P.-M.s Digterliv, som derefter vedvarer i henved 15 Aar.
Han fortsatte ikke strax «Adam Homo», men skød andre Arbejder
ind imellem Begyndelsen og Slutningen. Aaret 1844 bragte de
mythologiske Dramer «Dryadens Bryllup» (egentlig tænkt som
Begyndelsen til en større, sammenhængende Cyklus) og «Tithon», der
snart efterfulgtes af det fortællende Digt «Abels Død». Disse
Arbejder vandt atter Digteren mange Beundrere for det geniale Blik,
hvormed han havde opdaget ejendommelige og dybt liggende
poetiske Motiver i Mythologien eller Bibelen, for Følelsens rene
Inderlighed og for det lødige og fuldendte Mesterskab i
Behandlingen. Som et født Talent havde P.-M. i Henseende til Formen
været færdig udviklet, ja næsten alt for udviklet, forinden han endnu
havde haft selvstændigt Livsindhold nok til at fylde Formen med;
men i Arbejderne fra disse Manddomsaar er der Ligevægt. Intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
