- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
2

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münch, Peter Ludvig, 1706-85, Krigsdeputeret - v. Münch, Wilhelm Moritz v. Buseck kaldet, 1665-1741, Hofembedsmand, Amtmand - v. Münchhausen, Hilmar, 1512-73, Landsknægtfører

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ligesom Faderen havde han sikkert en redelig Vilje til at opfylde sine
Embedspligter, men hans Syn paa disse var saare snævert. Han
var stivnet i bureaukratiske Former, og Hensynet til Feltkassens
Tarv var ham vigtigere end Troppernes Vel. Talrige Breve bære
derfor ogsaa Vidnesbyrd om, hvor hadet han var af Korpsets
Officerer. Efter Freden i Kiel sad M. endnu i 20 Aar i Kollegiet,
hvor han steg til 1. Civildeputeret (1817) med Generalmajors Rang
(1828). Han døde ugift.

Personalhist. Tidsskr. 3. R. I, 13. 199.
Medd. fra Krigsark. VII og VIIL

H. W. Harbou.


v. Münch, Wilhelm Moritz v. Buseck kaldet, 1665-1741,
Hofembedsmand, Amtmand, v. M., der hørte til en gammel, anset
hessisk Slægt, fødtes 29. Dec. 1665 og kom i sin Ungdom til
Danmark, hvor Dronning Charlotte Amalie tog sig af sin Landsmand.
1694 blev han titulær og 1698 virkelig Kammerjunker hos Dronningen,
udnævntes 1705 til Hofmarskal hos Kronprins Christian, gik 1712 i
samme Charge over i Dronning Louises Etat, blev 1714
Overhofmarskal og Aaret efter hvid Ridder. 1718 traadte han i den senere
Dronning Anna Sophies Tjeneste og fungerede, udnævnt til
Gehejmeraad, som Overhofmarskal ved hendes Kroning 1721. Efter
Sønderjyllands Indlemmelse i den danske Krone udnævntes han s. A. til
Amtmand over Gottorp og Hütten Amter. 1730 fik han det blaa
Baand og 1734 Ordenen de l’union parfaite. Som Amtmand vakte
han Kongens Mishag ved at modsætte sig Landmilitsens Ophævelse,
v. M. var fra 1714-21 Medlem af Missionskollegiet. Han døde,
vistnok ugift, 24. Marts 1741 i Slesvig. v. M. ejede 1716 store
Godser i Hessen.

Louis Bobé.


v. Münchhausen, Hilmar, 1512-73, Landsknægtfører, af
nordtysk Adel, var en af det 16. Aarhundredes dygtigste
Kondottierer. Nær forbunden med Jürgen v. Holle (VII, 559) deltog han
ligesom denne og ofte i Forening med ham i de tyske
Religionskrige, som oftest i Kejserens og katholske Fyrsters Tjeneste. I
Slagene ved Mühlberg, Sievershausen og St. Quentin har han tjent
Penge og vundet Hæder, og han og v. Holle vare i disse Aar
Midtpunktet i alle militære Foretagender i Nordtyskland. Ved
Kejserkroningen i Frankfurt 1558 kom Danmarks unge Tronarving,
Hertug Frederik, i Forbindelse med disse næsten fyrstelige
Generaler. Efter sin Tronbestigelse knyttede han dem nærmere til sig;
jævnlige Sammenkomster, særlig i Segeberg, førte til, at først v. Holle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free