Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige Tilhørere, deriblandt de fleste theologiske Studenter og
Kandidater, samlede sig om hans Prædikestol. Han afslog Tilbud
baade om at blive den senere Konges, Frederik VII’s, Opdrager
og om et Professorat i Christiania; men der blev paalagt ham
mange særskilte Hverv. Han blev (1812) Docent i Psykologi ved
Pastoralseminariet, for hvilket han (s. A.) blev Meddirektør; 1814
udarbejdede han Grundlaget for den Udgave af Luthers lille
Katekismus, der avtoriseredes til almindelig Brug ved Skolerne; s. A.
var han med at oprette Bibelselskabet, i hvis Bestyrelse han
indtraadte; 1815 blev han Medlem af Kommissionen til det nye
Testamentes Revision og 1817 endog Medlem af Direktionen for
Universitetet og de lærde Skoler. Da denne hørte mellem
Kollegierne og havde umiddelbart Referat til Kongen, maa det anses
for et mærkeligt Tegn paa den Anseelse, M. nød, at han som
Kapellan opnaaede en saa anselig Stilling. I Aaret 1826 blev han
Hofprædikant og 1828 kongl. Konfessionarius samt Hof- og
Slotspræst. – De mange Arbejder, der saaledes paalagdes ham, af brøde
ikke hans litterære Virksomhed. I Aaret 1824 deltog han i den
store filosofiske Fejde mod Professor F. G. Howitz (VIII, 131), der
havde erklæret sig for en Tilhænger af den gamle Anskuelse om
en evig Nødvendighed og et urokkeligt Fatum. Han udgav sine
tidligere theologiske Arbejder paa Tysk («Kleine theologische
Schriften», 1825) og en Aargang Prædikener (1823) samt «Betragtninger
over de kristelige Troslærdomme» (1833). Disse sidste saa vel som
Prædikenerne fik en overordentlig Betydning som de Andagtsbøger,
de dannede i en hel Menneskealder søgte til, og hvori mange fandt
den Næring for deres aandelige Liv, som de forgjæves søgte i
Kirkerne, hvor Rationalismen endnu for en stor Del førte Ordet.
M. havde fortrinlige Forudsætninger for at kunne skrive
Betragtninger: ikke blot bøde hans mange Kundskaber ham Stof alle Vegne
fra; men han havde selv oplevet saa meget i de indre Prøvelser,
han havde gjennemgaaet, at han var en erfaren Fører for andre,
især hvor han omtaler det indre Liv, Bønnen, Hengivenheden i
Guds Vilje, medens han kun i mindre Grad havde Øje for
Betydningen af Samfundslivet, hvor de troende drage og opbygge
hverandre. Han havde selv staaet paa det Standpunkt, hvorpaa det
store Flertal af Menigheden endnu stod, og han vidste at gaa ind
i sine samtidiges Tankegang. Netop dette, som er hans
Prædikeners og Betragtningers Fortrin, bevirker, at de fleste nu ikke
længer søge Opbyggelse i dem. Men hvis der skulde komme en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
