Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mynster, Jacob Peter, 1775-1854, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som den danske Kirkes ypperste Mand, og da han nu tillige indtog dens første Embedsstilling, kan man ikke undre sig over, at han troede at kunne tage en stor Reform i sin Haand, nemlig Indførelsen af et nyt Ritual og en ny Alterbog. Naar denne Sag, som der havde været arbejdet paa saa længe, nu igjen kom op, beroede det egentlig paa Forhold i Kancelliet. Her stode Stemann og Ørsted i bestandig Modsætning til hinanden, i det den første vilde gjøre de gamle Kirkelove gjældende paa en langt mere bogstavelig Maade, end Ørsted fandt forsvarlig. M. stod i denne Sag helt paa Ørsteds Side, og da denne med megen Møje havde udvirket, at der skulde tages Hensyn til et Andragende fra en Del af Kjøbenhavns Præster om at tilvejebringe en Forandring af Ritualet og en ny Alterbog, vægrede M. sig ikke ved at udføre Arbejdet, under hvilket han dog raadførte sig med nogle af ham selv valgte Mænd. Da han var færdig, bleve Udkastene trykte og først uddelte til et stort Antal Mænd, siden kom de i Boghandelen. Tillige nedsattes der 5. April 1839 en Kommission for at give dem deres endelige Form. Det var egentlig kun et eneste Punkt i M.s Forslag, der virkelig blev underkastet Drøftelse baade i de Erklæringer, der indhentedes, og i Pressen. Han havde ved Daaben gjort Forskjel mellem voxnes Daab og Barnedaab; kun ved den første skulde der som hidtil spørges direkte om Forsagelse og Tro; men ved Barnedaaben skulde der siges: «Men Daabens hellige Pagt er denne, at du skal forsage . . ., at du skal tro» . . ., hvorefter der til Slutning spørges Barnet: «Vil du døbes paa denne Tro?» En Del af Professorerne med H. N. Clausen i Spidsen udtalte sig endnu i den Retning, som tidligere havde været almindelig, naar der forhandledes om liturgiske Spørgsmaal; men ellers vare omtrent alle enige i at misbillige den af M. gjorte Forandring og ønske, at det gamle skulde bibeholdes. Grundtvig udgav 1839 «Frisprog mod Biskop M.s Forslag», et Skrift, der bar sin Titel med rette; i det voldsomste Sprog angreb han ikke blot den med Daaben gjorte Forandring, men ikke et Stykke, ja ikke en Linje i Forslaget fandt hans Bifald. Biskop Fogtmann fælder en træffende Dom, naar han siger, at Grundtvig har vel Ret i «nogle Poster», men han har Uret i «alle Maader». M. skrev mod Grundtvig og hans Meningsfæller: «Oplysninger angaaende Udkastet til en Alterbog og et Kirkeritual» (1840), og det var ham ikke nogen vanskelig Opgave at paavise de vilde Paastande og Ubilligheder, som Grundtvigs Skrift vrimlede af. Men naar dette og de andre Udtalelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
